Dunderklumpen bor alene i en grotte i Jämtlands fjelde. En midsommeraften føler han sig så ensom, at han begiver sig ud for at lede efter venner. Han finder dem på drengen Jens' værelse blandt hans dukker og legetøjsdyr, såsom Løven, Endumen og Pellegrillot. Dunderklumpen hiver sine nye venner med ud på eventyr. Jens må tage jagten op sammen med sin far, Beppe, og de får hjælp af Blomhåret, som kan flyve, og af jætten Jorm. På rejsen støder de også på andre sjove væsener som Enøje, Elvira Fattigan og Humlan. Skattekisten viser sig at indeholde ting, der for børn er endnu mere værdifulde end guld…
Udmærket animation, god historie, god musik og dejlige danske stemmer. En rigtig sød og flot film, som jeg kan anbefale for hele familien, og især de mindste. Der er intet ekstramateriale på DVD'en, så det trækker gevaldigt ned på denne udgivelse. Det er nok en DVD jeg ville leje fremfor at købe...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.