Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En af de mest berygtede danske film nogensinde, må uden tvivl være ”Dværgen”, der siden den udkom i 1973, har opnået kultstatus ikke kun herhjemme, men i særdeleshed også i udlandet.
Efter billedpornografiens frigivelse i 1969 blev Danmark hurtig fast leverandør af lumre film til udlandet, der ikke kunne få nok af de danske lagenudskejelser. Den danske pornoindustri spekulerede i begyndelsen fortrinsvis i ”almindelige” sexfilm uden den store handling, men senere begyndte man at interessere sig for plot og historie, hvilket blandt andet udmundede i de kendte stjernetegnsfilm og de blødere sengekantsfilm. Men ”Dværgen” er et kapitel for sig selv, og ikke kun fordi den blander horrorgenren med pornografien, men i særdeleshed fordi den står som et eksempel på dansk frisind og tolerance.
Filmen begynder da det unge par, Mary (Anne Sparrow) og Peter (Tony Eades), ankommer til et snusket pensionat i håb om at finde et sted at bo. Parret modtages af den alkoholiserede bestyrerinde og hendes søn, dværgen Olaf (Torben Bille), der begge virker utroligt interesserede i at få Peter og især Mary til at bo hos dem. Mary og Peter prøver at falde til i deres nye hjem, men der er noget galt. Om natten hører Mary mystiske lyde fra loftet, samtidig med, at hun undrer sig over de mange mænd, der kommer og går hele tiden. Mary beslutter sig for at undersøge sagen og bliver forfærdet, da hun finder ud af, at Olaf og hans mor leder en sex-ring, hvor unge piger bliver kidnappet og låst inde på loftet, hvorefter de bedøves med heroin så de er mere medgørlige over for husets perverse klientel. Men endnu værre, så er den blonde Mary blevet udset som det næste offer for dværgens perverterede forretning.
”Dværgen” er en coproduktion mellem Danmark og USA, og filmen var da også oprindeligt tænkt som en engelsksproget eksportfilm, der ikke skulle have haft premiere herhjemme. Det fik ”Dværgen” dog alligevel, og den blev da også hurtig en flot succes – ikke mindst på grund af den uklippede danske version, der modsat eksportversionen, ikke er renset for alle hardcore sexscener. Det er holdet fra Another World Entertainment, der står bag denne flotte udgivelse af ”Dværgen”, der indeholder både den danske ucensurerede version (som er taget direkte fra det originale biografprint) og også den klippede eksportversion. Så hvis man ikke har mave nok til at udholde ægte halvfjerdser sleaze, er der altså mulighed for at se filmen i en mindre lummer version.
”Dværgen” henvender sig nok mest til kultfreaken eller exploitationnørden, men jeg vil alligevel mene, at alle burde se filmen mest én gang, da den simpelthen er noget af det mest syrede og mærkværdige, der nogensinde er lavet inden for landets grænser. Selvom filmen oftest virker som det rene amatørarbejde, formår den alligevel at skabe en mareridtsagtig og ganske ubehagelig stemning, der langsomt får de små hår i nakken til at rejse sig. Scenen hvor Olaf, gennem et hul i væggen, lurer på Mary og Peter mens de elsker, virker dybt perverteret og leder tankerne hen på Michael Powells fremragende voyeurgyser ”Peeping Tom” fra 1960.
”Dværgen” er efter min mening en glemt perle i den danske filmskat, da den står som et eksempel på en tid hvor frisindetheden og friheden var på sit højeste i den danske filmindustri. Ja – selvfølgelig er filmen en slibrig og lummer sex-film, men den har stadig nogle filmiske kvaliteter, der gør den yderst seværdig.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet til ”Dværgen” består af en række biografier og filmografier om de medvirkende skuespillere, samt en masse pressemateriale fra filmen, deriblandt plakater og lobbycards. Der er også blevet plads til et trailershow med kommende titler fra Another World Entertainment, samt en booklet skrevet af ”Dværgen”-eksperten Mads Jensen.
Lyd & Billede
Som tidligere nævnt er den ucensurerede udgave af ”Dværgen” taget fra det originale 35mm biografprint, hvilket er ret beundringsværdigt, da det uden tvivl har kostet kassen for AWE. Billedet, der er i fullscreen 1.33:1, er klart mærket af tiden og fyldt med ridser og anden slitage, men sådan er det jo med de gamle eksploitationfilm. Lyden er derimod overraskende god, især Ole Ørsteds eksperimenterende musik går klokkeklart igennem. Jeg tager hatten af for AWE og bukker dybt i ren benovelse over, at de har ofret lidt ekstra arbejde på denne udgivelse, og kvitterer gerne med 4 on-z stjerner til ekstramaterialet samt den tekniske del af denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
