Skriv en kommentar
Scenen er sat. Paris. December 1897 og cirka to uger før premieren på ”Cyrano de Bergerac”. Teaterstykket vil siden hen blive spillet over 20.000 gange på de franske teaterscener, men det ved den unge hovedperson Edmond Rostand (spillet af Thomas Solivérès) ikke i filmens fortælling.
Edmond har populært sagt skriveblokering. Han sidder blandt krøllede, kasserede papirstykker, som har hobet sig op de sidste to år. Et ultrakort flashback tilbage til 1895, hvor hans seneste teaterstykke skrevet på vers ”La Princesse Lointaine” var et flop, dog med den store skuespillerinde og diva, Sarah Bernhardt (spillet af Clémentine Célarié) i hovedrollen. Idét flashback’et fader ud, træder selveste Sarah Bernhardt ind i Edmonds hjem og fremtryller en bestillingsopgave fra den store og agtede skuespiller, Constant Coquelin (spillet formidabelt af Olivier Gourmet). De to kan hjælpe hinanden. Coquelin er presset af gældsopkrævere, så han behøver en hovedrolle og et teaterstykke, nærmere præcist, en komedie, som kan blive en publikumssucces. Edmond higer og søger for at få et gennembrud med ét teaterstykke på vers.
Edmonds skaberkraft er under hårdt pres. På to uger skal han fremskrive et teaterstykke på 3-5 akter. Sammen med sin ven Léonidas Léo Volny (spillet af Tom Leeb), tilsmiler heldet Edmond. Volny er forelsket i en ung syerske fra Coqulins teater. Hun hedder Jeanne (spillet af Lucie Boujenah) og elsker poesi og er stor fan af Edmond. Uden Jeanne ved det, bliver hun Edmonds platoniske muse. Hun dækker både Edmonds ’l’inspiration’ og ’l’aspiration’ (længsel). Det bliver også et ’ménage-à-trois’ uden Volny helt forstår det, men Edmond oplever, at han kan skrive med en pen, som flyder af poesi og prosa sat sammen i én og samme komedie.
Det er en genistreg fra instruktøren Alexis Michalik, at protagonisten ikke er solen om hvem filmens fortælling drejer. I stedet udfoldes hele filmens persongalleri i fortællingen om skabelsen af Edmond Rostands nøglefigur: Cyrano de Bergerac. Eksempelvis på stamcaféen ”Chez Honoré”, ved den sorte ejer monsieur Honoré af alle, hvor hårdt det er at arbejde sig op i det franske samfund (perioden ’La Belle Époque’ fra 1871-1914), finder Honoré titlen på Edmonds teaterstykke fra hans hemmelige boggemakker. Cyrano de Bergerac er ’laid’ (grim) og intelligent modsat sin rival Christian, som er ’beau’ (smuk) og ’bête’ (dum).
Cyrano de Bergerac med den store næse er blevet fortolket og spillet i mange forskellige versioner og har i fransk litteratur fået status på niveau med Victor Hugos fiktive hovedpersoner som Jean Valjean, Cosette og Fantine.
Teaterstykket forbinder ’le monde de poésie et comédie’ på cirka 1600 vers i 5 akter. Cyrano de Bergerac forbinder poesi og komedie i en universel kærlighedshistorie uden lige.
For at forstå hvorfor ”Cyrano de Bergerac” stadig kan røre sin læser og sit publikum er filmversionen fra1990 med Gerard Depardieu et gensyn værd, og bogen ligeså, hvor versene vil trække tempoet helt ned og læseren vil bide mærke i hvert og ét vers.
