Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Eksorcisten: Begyndelsen

28. oktober 2004 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar

Eksorcisten: Begyndelsen billede

Den længe ventede begyndelse på en af vor tids største gysere: Eksorcisten...

Lankester Merrin, en tidligere anerkendt præst og nu arkæolog, bliver hyret i Kairo af en antikvitetssamler, til at deltage i udgravningen af en kirke i Kenya. Kirken er efter sigende 1500 år gammel, og man kan ikke forklare dens eksistens, da den blev bygget 1000 år før Kristendommen kom til Kenya, og er i uforklarlig god stand. Merrin rejser afsted med den unge Father Francis, som er afsted for at undersøge kirken for Vatikanet. Udgravning bliver foretaget af britterne, men Turkana stammen bor lige i nærheden, og de mener kirken er fyldt med onde ånder. En aften bliver en af stammens drenge slët ihjel af hyænder imens Joseph, hans bror, ser på. Han besvimer kort efter hyænerne bliver drevet på flugt af skud, og kommer under armen på den britiske læge, Sarah. Merrin får hurtigt et solidt venskab med Sarah, men Joseph opfører sig mere og mere underligt, og hans seng begynder nærmest at ryste af sig selv. Merrin finder snart ud af, igennem lidt detektivarbejde, at kirken i sin tid er bygget oven på noget meget ældre og meget ondere.

Eksorcisten: Begyndelsen har en rodet fortid. I sin tid hyrede man Paul Schrader (instruktør på Auto Focus og Cat People, manuskriptforfatter på Taxi Driver og Raging Bull) til at instruere filmen. Da den blev helt færdig mente Hollywood, at filmen ikke var blodig nok og, at den var alt for psykologisk. Derefter klippede man lidt rundt i filmen, hyrede Renny Harlin til at skyde nogle ekstra scener, og kom med et nyt resultat. Scrader hadede det, og nægtede at det måtte blive udgivet. Til sidst besluttede man sig for at starte forfra, med Harlin som intruktør, og dette er så resultatet.

Man skulle tro, at med den rodede fortid, at Eksorcisten: Begyndelsen var en meget værre film end den egentlig er. Alt tyder på det. Hollywood kræver den er blodig og ligetil, men instruktøren har givet dem det de ville have, uden at bøje sig for meget. Det er en Hollywood film, den er lavet for pengenes skyld, men den er givet nok omtanke, til at holde den forfriskende, uhyggelig og eftertænksom. Da jeg kom ind i biografen, skeptisk på grund af de tidligere fortsættelser og filmens fortid, regnede jeg ikke meget, så jeg kom ud positivt overrasket over resultatet. Filmen har en dejlig langsom opbygning, der kulminerer i en djævelsk kamp mellem det gode og det onde. Selvom filmen på ingen måde opnår den uhygge og kløgtighed originalen fra 1973 havde og stadig har, er den stadig en del mere essentiel end den skuffende 2'er. 2'eren er kendt for at være en af de værst modtagede film i filmhistorien (og den er da også ganske elendig), men 3'eren havde en rimelig og ganske velfortjent succes. Den er da også meget underholdende, men det ændrer ikke på det faktum, at den stadig ikke besvarer de spørgsmål 1'eren stiller. 1'eren havde nemlig en række løse ender, og da Eksorcisten: Begyndelsen (som titlen også siger) er en såkaldt prequel, bliver disse spørgsmål endeligt besvaret, heraf hovedspørgsmålet: hvem er Father Merrin?

Renny Harlin har før instrueret den DVD-aktuelle Mindhunters, Driven, Deep Blue Sea, The Long Kiss Goodnight, Cutthroat Island og Die Hard 2. Måske er dette ikke hans bedste film til dato, men det er den bedst udførte film. Billedsiden fanger udemærket livet i 1949 i Afrika, og legen med farver er minimal, men lige tilpas til at blive bemærket. Opbygningen af personerne i den første halvdel af filmen, var klart det jeg bedst kunne lide, og det bliver igen gjort tilpas underholdende og ganske tilfredsstillende. Harlin er måske ikke den bedste intruktør i verden, men han får nu lavet en ganske god film ud af det skrevne matriale. Han fejler dog lidt i finalen, twistet forekommer ganske ligegyldig, og slutscenen grænser sig til det latterlige. Heldigvis ikke i sådanne ekstremer, at det spolerer resten af filmen, det er bare synd, at man ikke gjorde lidt mere ud af slutningen.

Skuespillerne er en blandet omgang. Stellan Skarsgård fra vores naboland Sverige, spiller rollen som Merrin helt naturligt, og derved rangerer han blandt de bedste (det var jo Max Von Sydow der spillede ham i den originale). Til dem der har gemt sig i et hul i jorden, har Skarsgård før spillet med i King Arthur, Dogville, City Of Ghosts, Deep Blue Sea, Ronin, Good Will Hunting, den originale Insomnia og Breaking The Waves. Mindre vellykket er Izabella Scorupcos skuespil. Hun har tidligere været med i Goldeneye, Vertical Limit og Reign Of Fire og undskyld mig for at sige det, hun burde nok holde sig til biroller i actionfilm som dem. Hendes replikker bliver leveret som bliver de direkte læst op, og at give hende en så vigtig rolle som Sarah, er desværre filmens største fejl. Til sidst burde Remy Sweeney nævnes, der spiller den 8-årige Joseph, han har kun været med i TV-roller før, men man kan nu godt forvente at han bliver i Hollywood. Imens han ikke klarer rollen helt fantastisk, er der klart talent at spore i ham. Jeg glæder mig til at følge hans karriere.

Eksorcisten: Begyndelsen vil helt sikkert dele publikum i to. Den ene gruppe vil mene at de koger suppe på et alt for gammelt emne, der er blevet udført meget bedre før. Den anden gruppe vil mene det er en essentiel forklaring, vi har ventet på i 20 år. Jeg tilhører egentlig ingen af grupperne, eller begge om man vil, for det er gjort bedre før, men til gengæld besvarer den nogle vigtige spørgsmål, og underholder godt i mellemtiden. 3 stjerner fra mig.

Titel: Eksorcisten: Begyndelsen
Original Titel: Exorcist: The Beginning
Premieredato: 28. oktober 2004
Instruktør: Renny Harlin
Skuespillere: Stellan Skarsgård, Izabella Scorupco, James D'Arcy, Remy Sweeney, Julian Wadham, Andrew French
Spilletid: 110 min.
Selskab: Warner Bros, Morgan Creek Productions, Nordisk Film A/S, 2004
Genre: Gyser
Link: http://exorcistthebeginning.warnerbros.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...