Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Elvis Presley - The last 24 hours (DVD)

18. juni 2004 af Aino Bredtved

6 stjerner Skriv en kommentar

Elvis Presley - The last 24 hours (DVD) billede

Syv mænd - og syv fortællinger, der alle handler om de sidste 24 timer af ét liv.

Lad mig med det samme slå fast, at dette ikke er en vanvittigt opløftende DVD – det er den hudløse fortælling om en ”konges” storhed og fald.

I 26 år har disse mænd, som de eneste, kendt til sandhederne om de forskellige begivenheder, der førte til Elvis Presleys alt for tidlige død.
Man hører om, hvordan Oberst Parker drev rovdrift på Elvis ved at presse ham alt for hårdt – vist nok mest for at finansiere sin kolossale spillelidenskab – han spillede engang 1½ million dollars væk på én nat…!?!

Man hører om Elvis misbrug af receptpligtige lægemidler, alkohol, stoffer og mad. Og det fra de mænd der levede og åndede sammen med Elvis – de ved nok, hvad de taler om. Og de husker det som var det i går!

Man har rekonstrueret dele af hans sidste døgn på en meget overbevisende måde. Jeg blev virkelig rørt over de følelser, disse mænd lægger i deres fortællinger hver især. De fortæller om, hvordan de alle tog stoffer for at blive høje og sovemedicin for at falde ned igen, om at spille squash med Elvis kl. 4 om morgenen og om at leve med de i hyppighed tiltagende humørsvingninger – men samtidig også om en klog mand, der nok vidste, hvad han gjorde, men valgte at fortsætte. Elvis var tæt på at gå fallit (sammen med Parker) og pressede sig selv til flere turneer end godt var.

Selv var jeg kun 8 år den famøse augustdag i 1977 og husker deraf ikke specielt meget andet end det, at min mor var enormt ked af det – hun var (er) stor fan, noget både min søskende, jeg selv og min snart 15 årige søn åbenbart fører videre. Hans jordiske krop har forladt os, men hans sjæl lever videre - han var (og er) for altid Kongen! - Elvis har helt sikkert ”left the building”.

Som sagt er det ikke en opløftende fornemmelse man sidder tilbage med, men mere en følelse af, at se tingene i et mere klart lys. En meget spændende, og helt klart seværdig DVD.

Mændene, hvis historier man hører er:
Joe Esposito – som desperat prøvede at redde Elvis’ liv.
Larry Geller – Elvis’ frisør og spirituelle guru, som forberedte Elvis’s krop til internering
Billy Smith – Elvis’ fætter og ven, der tilbragte mange år og den sidste nat sammen med Elvis
Lamar Fike – den længst overlevende fra The Memphis Mafia. Han er overbevist om, at Oberst Parker er ansvarlig for Elvis’ død
Sonny West – Elvis’ bodyguard
Jerry Schilling – Elvis’ bodyguard (som i øvrigt forførte Priscilla)
Marty Lacker – Elvis’ pengemester

DVD’en indeholder også fotogalleri, filmografi, diskografi, biografi, 32 siders booklet i farver samt en audio CD med The Jordanaires (Bill og Monty Matthews, Bob Hubbard og Culley Holt), som var Elvis’ vokal backing gruppe i mere end 14 år – de optrådte sammen med Elvis på næsten alle hans største hits.

DVD’en får 6 stjerner – dejligt at der også er en del sjældne billeder.

Tracklist CD:
All The Kings Men Medley Featuring: King Creole / I need Your Love Tonight / Bear / Don't Be Cruel / Good Luck Charm / She's Not You / Return To Sender / Lets Have A Party / Hound Dog / A Big Hunk Of Love / Rock A Hula Baby
Suspicion
Don't
Too Much
Girl OF My Best Friend
Paralyzed
Love Letters
Fame and Fortune
American Trilogy
Gospel Melody: Lighthouse / Lead Me Guide / Rock My Soul

Alle numrene forefindes både på DVD’en og på Cd’en. Jeg kunne nok bedre have tænkt mig at høre Elvis selv, men det lyder rigtig godt.

Cd’en får 5 stjerner – den sidste stjerne mangler.. fordi han selv mangler.
Gennemsnittet er 5½ stjerner, men siden det ikke kan lade sig gøre, vælger jeg at runde op.

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Elvis Presley - The last 24 hours
Original Titel: Elvis Presley - The last 24 hours
Premieredato: 10. maj 2004
Instruktør: .
Skuespillere: Fortalt af Joe Esposito, Lamar Fike, Billy Smith
Spilletid: 60 min.
Selskab: Direct Video Distribution, BMG, 2003
Genre: Dokumentar
Link: http://www.bmg.com


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...