Anders Thomas Jensen er dansk films største guldreng. Han har hentet en Oscar til landet, han har skrevet de seneste års vigtigste manuskripter og vigtigst har han stået for en fornyelse af dansk film, der virker som en modvægt til Dogme-bølgen omfattende hærgen. Nu er han klar med sin tredje spillefilm, der ligger i en naturlig forlængelse af Blinkende lygter og De grønne slagtere. Adams æbler er den enkle titel på filmen og instruktøren og tre af dens skuespillere, Mads Mikkelsen, Paprika Steen og Ulrich Thomsen mødte vi til over wienerbrød, kaffe og smøger i Odense. Det blev til en snak om æbler, Morten Korch, Dogme og ikke mindst fremtiden i dansk film.
Dansk films nye auteur
Auteur er den betegnelsen man bruger om en filmkunstner, der sætter sig eget personlige præg over en film. Man er ikke længere i tvivl, når man ser en Anders Thomas Jensen film i biografen. Den er så typisk… Anders Thomas Jensensk. ”De film, jeg selv laver er en slags hobby, noget jeg hygger mig med om aftenen”, begynder en scenevant og afslappet Jensen og siger, at han i sine egne film lader de ting ske, han i virkeligheden ikke får lov til at gøre i andres film. Han afviser dog, at han gemmer de bedste manuskripter til sig selv. Anders Thomas Jensen har allerede bevist, at han med sine to forrige spillefilm ligger et sted mellem Morten Korch og Tarantino og siger at det er en meget bevidst måde at undgå de genremæssigheder, han skal fremhæve i danske film. ”Specielt det unge publikum kender genrerne ret godt. De ved at the comic sidekick skal dø om lidt og så kan de gå midt i filmen og komme tilbage senere og se resten”, formaner han trodsigt mod genrefilm og understreger, at han selv ønsker at overraske med groteske elementer. Mads Mikkelsen tilføjer om Anders Thomas Jensens stil: ”Han laver nogle absolutte karakterer, der ikke har de fine menneskelige egenskaber man oplever i Dogme. Her har man en absolut god og en absolut ond, og det gør han først og fremmest fordi, det er sjovt at se på”. Han er meget glad for Anders Thomas Jensens legen med både Morten Korch og Tarantino, og siger: ”Så længe vi ikke spiller som i en Morten Korch-film, så er det okay at sammenligne. Man kan fortælle nogle langt større historier i et sådant univers”. ”Det ville ikke være mærkeligt, hvis der kom en bazooka eller hvis Marlon Brando trådte ind i historien, og det giver mange muligheder”, slutter han.
Den omvendte typecasting
Anders Thomas Jensens film overrasker ikke kun på fortællingen og stilens niveau. Han har om nogen formået at skabe modstykker til de billeder, der florerer i den danske offentlighed af Paprika Steen som efterladt kvinde og Mads Mikkelsen som macho og førsteelsker. ”Jeg har helt fra starten set Ulrich som nazist og Mads som præst”, svarer han på spørgsmålet om hvor bevidst castingen er. Paprika Steen tilføjer, at hun da bestemt har spillet mange roller ud over den triste fugl i Adams Æbler og den efterladte kvinde i Okay og Elsker dig for evigt, men hun benægter ikke, at folk har den opfattelse af hende, men mener altså, at den er forkert. ” Der er langt fra Stella i Den eneste ene til Sarah i Adams Æbler. De er mine to modpoler”, siger hun og gør opmærksom på de tilfældigheder, der opstår, når hendes roller pludselig kommer til at ligne hinanden. Mads Mikkelsen har heller ikke noget til overs for det billede, der er skabt af ham igennem tiden i specielt Rejseholdet. ”Der er ikke noget karrierebevidst i at tage de roller man tager”, og tilføjer at han også før Rejseholdet havde været vidt omkring, hvilket ret beset er sandt, når man tænker på forskellen mellem Tonny i Pusher og Svend Sved i De grønne slagtere.
Fænomenet Ole Thestrup
At Ole Thestrup er kendt i den dansk offentlighed for meget mere end sit formidable skuespil, er et faktum, man ikke kan benægte. Jumbo-Ole kaldte en formiddagsavis ham, da det var værst. Nu har Ole Thestrup fået en renæssance i dansk film. I 1980’er kendte vi ham som den indædte Liverpool-fan Martinsen med de elegante driblinger ala Keegan fra Buster verden. Han havde en sjov og fremtrædende rolle i Tv-serien En stor famillie. Hans egentlige come-back kom i Anders Thomas Jensens oscar-vinder Valgaften, hvor han som ignorant og racistisk taxi-chauffør fyrede replikker af som ”det er fandeme godt, man ikke er neger”. Jensens replikker og Thestrups spil går hånd i hånd og fungerer på et meget højt og humoristisk plan. ”Hvis man sætter Ole til at spille nogle forfærdelige ting og sige nogle modbydelige ting, så har han en varme inde bag ved, så man får ondt af ham”, siger Anders Thomas Jensen om sin brug af Thestrup, ”omvendt hvis du sender ham ud for at sige noget rart til nogen, så er du sikker på, at han har et barn bundet til radiatoren ude bagved. Det er den energi han har. Han har en sårbarhed, som er meget sjælden.” På den måde opfanges det groteske element i Anders Thomas Jensens film, for i bund og grund er replikkerne ikke sjove, men i en helhed opfattes de som dybt komiske.
Er der liv efter Dogme?
I snart ti år har dansk film været kendt og berygtet i udlandet for Dogme-konceptet, der i sammenspil med produktionsforholdene i Danmark har lært os lave gode og billige film. Det har givet dansk film en uhørt fremdrift, der kan sammenlignes med bølgerne i Frankrig i 60’erne og New Hollywood i 1970’erne med Spielberg, Coppola og Scorsese som hovedaktører. Anders Thomas Jensen, som har været ganske udogmastisk som instruktør, håber, at filmen i Danmark ville spille på et bredere spektrum til glæde for filmbranchen og publikum, så vi kan lære mere af hinanden. Paprika Steen, som selv er trådt bag kameraet en enkelt gang med den fremragende Lad de små børn siger: ”De seneste år har jeg været igennem en kunstnerisk krise ved at blive fyrre”. Hun fortsætter grinende: ”Jeg vidste ikke om jeg var skuespiller eller instruktør, men det er en lang proces at komme igennem. Jeg kunne sådan set godt opgive at være skuespiller og blive instruktør, men det kan jeg ikke for spillesiden af mig fylder så meget”. Hun bemærker i øvrigt, at hun ikke har lavet sin sidste film, men at hun skal lære at skelne mellem at stå bagved og foran kameraet. Sidste år debuterede hun i amerikansk film, hvor hun havde en lille rolle i Ira Sachs’ film Forty Shades of Blue, der vandt Grand Jury-prisen ved årets Sundance festival. Hun synes ikke der har været de helt store ting i dansk film de seneste år, men håber på at større produktioner som Kongekabalen kan være med til at sætte dagsordenen, samtidig med at der stadig er plads til de mindre film.
Mads Mikkelsen, der har været med i hele spektret af dansk film fra Pusher, En kort en lang og Elsker dig for evigt, mener også at dansk film skal prøve at ramme bredt med høj kvalitet. ”Den meget naturalistisk, nærmest dokumentariske bølger, tror jeg fortsætter”, siger han, med en slet skjult bemærkning til den bælge favoritten Scorsese var med i i 1970’erne, og som siden blev noget udvandet. ”Den har slet ikke udspillet sig, som folk skriver og siger”, siger han og fortsætter: ”Så tror jeg at man kommer til at eksperimentere med stilismer og universer, som Anders Thomas har gjort i noget tid. Nordkraft er også et univers, hvor der er en vis realisme, men noget andet er meget særligt”. Han henviser i øvrigt igen til Scorsese og de andre kanoner fra 1970’erne og frygter ikke at filmen herhjemme ville blive opslugt af mogulerne, hvor der er 200 mand til at bestemme filmens udtryk. Der er stadig plads til kunsten herhjemme, siger han, for der er slet ikke så mange penge på spil. ”Hvis du vil vide, hvorfor film er noget lort i USA. Der er 85000 mennesker der blander sig i dem”, slutter Mads Mikkelsen optimistisk på vores vegne.
Adams æbler har premiere landet over den 15. april
