Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Flere førende amerikanske kritikere har spået at Nikolaj Arcels A Royal Affair, som filmen hedder på engelsk, bliver nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. I så fald profetien opfyldes, må det da også siges helt at være på sin plads. Arcels film holder et højt niveau af international klasse, og er instruktørens bedste arbejde siden debuten med Kongekabale.
Niveauet skyldes først og fremmeste af filmens mise-en-scène er gennemgående ned til mindste detalje. Fra kostumer og make up til fotograferingen og lyssætningen er der intet at komme efter. Resultatet er nærmest uset før i dansk film, og det kun glædeligt at vi herhjemme kan skabe så troværdig en kostume-film.
Til gengæld halter Mads Mikkelsens troværdighed i rollen som oplysningsmanden og lægen Strunsee. Mikkelsen samspil i scenerne med Alicia Vikander som dronningen Caroline Mathilde og i de med den velspillende debutant Mikkel Boe Følsgaard som Christian 7. fungerer såmænd ganske godt. Her tror vi på den gode Mikkelsen som følsom elsker, og jovial livlæge for den sindsforvirrede konge. Men som oplysningsmand og intellektuel og hvor der diskuteres ytringsfrihed og store europæiske tænkere som Thomas Malory, bliver scenerne med Cyron Melville for svære at sluge. Sorry to say, men det ligger simpelthen ikke i Mikkelsens natur at være intelligent forkæmper for frihed, lighed og broderskab.
I rollerne som de grådige skurke og tilhængere af kirkens undertrykkende magt, er David Dencik som præsten Guldberg og Bent Mejding som den magtfulde Bernstorff derimod spot on castet. Filmens reelle skurk og mest velspillede birolle klares af Trine Dyrholm i rollen som Christian 7. stedmoder Juliane Marie. Dyrholm spiller med overbevisende kold kynisme, som den udspekulerede kvinde, der angiveligt ifølge historien, var årsagen til at datidens demokratisk helt Strunsee fik hovedet kappet af en kold vinterdag i januar 1772. En slutning der forhåbentligt ikke kommer bag på nogle publikummer, og derfor undlader vi også her det obligatoriske handlingsreferat.
Arcel vandt sølvbjørnen i Berlin for bedste manuskript, og prisen var bestemt velfortjent. Det er en kunst at fortælle et stykke af Danmarkshistorien de fleste burde være bekendt med, og formå at holde tilskuerens fulde opmærksomhed i over to timer. Her mestrer Arcel filmkunstens håndværk, og skaber både spænding og drama uden at det trivielle sniger sig ind. Man føler sig både interesseret i skildringen af perioden og ganske godt underholdt undervejs, og resultatet er et godt bud på årets bedste danske film.
Ønsker man at blive klogere på Arcels instruktion og filmens tilblivelse, indeholder udgivelsen kommentarspor med Arcel, manuskriptforfatter Ramus Heisterberg og fotograf Rasmus Videbæk. (3 stjerner)
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
