Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

En Ny Start

6. november 2012 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

En Ny Start billede

Det blev en anden opstart end lige ventet...

Nogle gange dukker der en film op, ud af ingenting. Og så alligevel ikke ingenting, for historien om Benjamin Mee og hans families kamp for at komme på fode igen, efter hans kones (og børnenes mors) død, er ganske ægte. En Ny Start er nemlig baseret på virkelige hændelser. Den rigtige Mee-familie kan du møde i bonus-materialet sammen med slettede og udvidede scener, instruktør Cameron Crowes indfaldsvinkel til filmen, bag om musikken, i øvrigt skabt af Jonsi, og meget andet.

Men til filmen. En Ny Start – eller We Bought A Zoo som originaltitlen lyder – handler om Benjamin Mee og hans to børn som flytter for at sunde sig oven deres dyrebare tab. Hvad de ikke lige umiddelbart ved er at den ejendom de har købt, også rummer en økonomisk hårdt plaget zoologisk have. Og med et bliver fokus rettet mod dyrene, de ansatte dyrepassere og en relancering af selve parken. Der bliver med andre ord nok at gå i gang med.

Det leder til flere former for selverkendelse hos Mee-familien. De kommer gennem deres projekt med dyreparken virkelig i kontakt med deres inderste følelser. Savn, distance, omsorg og you name it. Vi er med hele vejen gennem op- og nedture, og ikke overraskende ender det med at det rent faktisk lykkes at klare sig gennem sorgprocessen. Man skal altså ikke være den store professor for at gennemskue handlingsmønstret i denne film, og spørgsmålet er så om resultatet ender med at blive for sentimentalt og klichéfyldt? Jeg synes det faktisk ikke, selvom der er visse faremomenter undervejs, jævnfør Benjamins nære forhold til dyrepasseren Kelly (Scarlett Johansson) og den ”trussel” der vælter ned over hele projektet angående finanser nok til den daglige drift. Den formår heldigvis at holde sig distanceret i forhold til alle de åbenlyse feel-good momenter, man kunne have forestillet sig skulle redde dagen.

Skal man klandre filmen for noget, så skulle det lige være den noget forcerede spilletid. De rundt regnet to timer, er en sjat for længe – specielt når filmen er så let at finde ud af. Her er jo ingen overraskelser eller en handling som pludselig stikker af. Der er nogle sidehandlinger som ikke decideret lægger sig op af den primære historie, og det kan virke lidt langsommeligt i forhold til det vi som seere skal have ud af filmen. Det skal dog siges at alle sidehandlinger afsluttes og det kan jo også sagtens være at det vitterligt har forholdt sig sådan. Men En Ny Start kunne alligevel i min optik godt have været mindst et kvarter kortere.

Cameron Crowe (manden bag Jerry Maguire, Vanilla Sky) har ikke skabt nogen uforglemmelig filmperle, men han har skabt et solidt drama som nok skal finde og vinde sit publikum. Ikke mindst hvis du er glad for dyr. Her kvitteres med 4 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: En Ny Start
Original Titel: We Bought A Zoo
Premieredato: 16. oktober 2012
Instruktør: Cameron Crowe
Skuespillere: Matt Damon, Scarlett Johansson, Thomas Haden Church, Elle Fanning, Patrick Fugit, John Michael Higgins
Spilletid: 124 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Vinyl Films, 2011
Genre: Drama , Romantik









banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...