Skriv en kommentar
Asta Nielsen blev født den 11. september, og i den anledning fejrer Cinemateket hvad der ville have været hendes 135 års fødselsdag med premieren på En rød løber for Asta Nielsen, hvor også Asta Nielsens film vises akkompagneret af live jazz musik.
Forfatter og kunstner Eva Tind debuterer som instruktør med filmen En rød løber for Asta Nielsen.
Filmen starter med Eva Tind, der fortæller, hvad der vakte hendes nysgerrighed og inspirerede hende til at lave filmen, som er et tvillingeprojekt til hendes bog Skyggen af Asta, som udkom tidligere i år.
Det er en velkomponeret film, der meget passende efter introduktionen, viser Eva Tind der ruller en rød løber ud, og så er vi i gang. Billedet skifter mellem interviews af skuespillere og filmfolk både i Danmark og Tyskland, der alle fortæller om personlige oplevelser af og med Asta Nielsen. Det er tydeligt at de alle nærer stor respekt for hendes meget private person og uomtvistelige kunstneriske talent. En af dem udtaler at ”hvis hun (Asta Nielsen) byggede en sådan mur om sit privatliv, mens hun levede, hvorfor skulle jeg så forsøge at bryde igennem den efter hendes død? Det vedkommer ikke mig”
Det er Eva Tind selv, der rejser rundt og interviewer og tager billede. På den måde er det Eva Tinds rejse og nysgerrighed efter at lære Asta Nielsen at kende, der driver filmen frem, og det er Tinds undren og søgen, vi følger med en flygtig følelse af at kende filmens hovedperson, Asta Nielsen.
Interviewsne bliver blandet med kunstneriske sekvenser, hvor de interviewede i forskelligt udstyr poserer i kunstinstallationer inspireret af portrætter af Asta Nielsen eller klip fra hendes film. Kameraet er håndholdt og fokus ikke altid skarpt. Interviewsne foregår i private rammer og er ledsaget musik, der leder tankerne hen på moderne videoinstallation. Det er drømmende, uklart og svævende på en boheme-agtig måde, der gør filmen mere til en hyldest af Asta Nielsen, end til en egentlig dokumentar.
Selvom vi også får vist klip fra Asta Nielsens film og gennem spørgsmål lærer mere om hende at kende, f.eks. hvordan hun under krigen var elsket af folk fra begge sider, får vi ingen klassisk introduktion til, hvem Asta Nielsen er. Det er en ret indforstået film, der henvender sig mere til folk, der allerede er fan af Asta Nielsen, end til dem der endnu ikke kender til hende men ønsker at vide mere. Har man aldrig stiftet bekendtskab med Asta Nielsen, må det være en noget forvirrende oplevelse at se filmen. Ved man derimod hvem hun er, kan man klukke over karakteristikkerne af hende og finde sammenhængende symbolik i de kunstneriske installationslignende klip og Asta Nielsens film, kunstneriske liv og karriere. Indforståetheden trækker desværre fra et ellers velkomponeret udtryk. Det bliver derfor til 3 stjerner herfra, med en opfordring til at nyde filmens hyldest, hvis man som personerne i filmen kender til og beundrer Asta Nielsens kunstneriske talent.
