Skriv en kommentar
The Conjuring-franchisen har siden 2013 taget publikum med storm. Her blev verden introduceret til Ed og Lorraine Warren – et anerkendt spøgelsesjæger-par, hvis sager både skræmte og fascinerede. Det blev til en unik blanding af hårrejsende uhygge og et kærligt portræt af et ægtepar, man som publikum ikke kunne lade være med at holde af.
Nu er vi kommet til deres sidste bedrift – endnu en sag baseret på virkelige hændelser.
I 1986 hjemsøges familien Smurls hjem i Pennsylvania. Otte familiemedlemmer udsættes for ondskabsfulde fænomener og frygter for deres liv. De paranormale efterforskere, Ed (Patrick Wilson) og Lorraine (Vera Farmiga), træder til – men opdager hurtigt, at de står over for en gammel, ond kending.
Franchisens unikke styrke har altid været dette power couple. Vera Farmiga og Patrick Wilson har leveret en overbevisende kemi, hvor vi som publikum både har engageret os i deres ægteskab og i de overnaturlige mysterier. At filmene samtidig byggede på virkelige sager, om end med en Hollywood-dramatisering, gjorde oplevelsen desto mere gribende.
Denne gang er det dog som om, fokus har flyttet sig. Familien Smurl havde ellers stor presseomtale i 80’erne, men i filmen får vi mindre indblik i familiens kamp og reaktioner. I stedet bruges mere tid på Ed og Lorraines datter, Judy, der nu er voksen og har sit eget liv – men stadig ikke kan undslippe mørket.
Desværre falder filmen fladt. Historien virker ufokuseret og mangler tyngde, hverken i forhold til den virkelige sag eller det elskede par. I stedet forsøger den at kompensere med en stribe jump scares. De er effektive nok, men vi har set det hele før, og det gør ikke plottet mere spændende. Selv de hjemsøgte ånder fremstår hurtigt glemt.
”The Conjuring: De Sidste Bedrifter” vil uden tvivl tilfredsstille hardcore horror-fans, men den mangler den unikke magi fra de første to film, hvor spænding og historie gik hånd i hånd. Efter to fremragende film og to skuffende efterfølgere står det klart: The Conjuring-franchisen burde være stoppet, mens magien stadig var intakt. Vi får et hyggeligt gensyn med Farmiga og Wilson, men det velfortjente farvel udebliver.
