Det er vel næppe nogen hemmelighed at klimaet er i forandring og vores moder jord er truet. Spørgsmålet er om der kan gøres noget tids nok? Den tidligere præsidentkandidat, Al Gore, er en bekymret mand. Så bekymret at han både har udsendt en dokumentar og en bog omkring den klimakrise verden står overfor.
Bogen har en lettere kedelig forside der ikke indbyder, men indeni vrimler det med flotte billeder. Der er flere billeder end tekst og det er overskueligt at sluge indholdet.
Det hele starter fra begyndelsen; billeder af jorden indikerer hvad vi har med at gøre som er vores alle sammens boplads. Det fortsætter med at holde den røde tråd og forklarer helt fra bunden ved at forklare hvad drivhusgasser er og derefter tages der fat på jordens klimaforandringer. Alt sammen med et politisk twist for Gore undrer sig og sætter spørgsmål tegn til hvorfor der ikke gøres noget fra de politiske sæder.
Selvfølgelig kan bogen ikke slutte uden et opråb. Der er forslag til hvordan jordens tilstand ikke forværres i værste tilfælde.
Sproget bærer præg af at være oversat fra amerikansk og man kan nærmest høre Al Gores stemme for sig. Det er let forståeligt sprog. Det hele er udpenslet, så hvis man i forvejen har en massiv viden indenfor området ”global opvarmning” får man højst sandsynligt intet ud af dette.
Som almen interesseret eller nybegynder på området er bogen et rigtig godt bud på at sætte sig ind i emnet. For miljøentusiaster er der ikke meget at komme efter udover hurtig læsning.
Bogen er venligst stillet til rådighed af:
Aschehoug
.