Skriv en kommentar
Enough Said blev en af de sidste film, hvor den nu afdøde Sopranos-stjerne James Gandolfini figurerer på rollelisten. Her optræder han i en rolle forfriskende fjern fra mafiaens kriminelle verden. Fremfor mord og afpresning er det moden og nervøs kærlighed, der frembringer fryd og kvaler hos Gandolfini, når han spiller den lidt laskede Albert og agerer charmetrold i et sprudlende samspil med en veloplagt Julia Louis-Dreyfus, der spiller den bedårende utjekkede Eva. Enough Said er en sød fortælling om Eva og de gamle og nye forhold, der former hendes hverdag, i det hun står overfor et opbrud i sit liv.
Den bemærkelsesværdige hverdag
Enough Said er skrevet og instrueret af Nicole Holofcenter, som efterhånden har markeret sig i den amerikanske indie filmindustri med sine snakkesalige bittersøde fortællinger fra den amerikanske middelklasses hverdag. Netop hverdagens ofte akavede almindelighed rammer Holofcenter fantastisk godt i de mange ufuldstændige situationer, som Eva gennemlever. Hun er mor, fraskilt og snart 50. En krise nærmer sig, ikke grundet tallet der skilter hendes alder, men fordi datteren Ellen snart rejser væk for at tage på college, hvilket vil efterlade et tomrum hos Eva. Det er svært for både Eva og Ellen at navigere igennem det forestående hverdagsopbrud.
Til en fest møder Eva dog Albert, hvis afslappede charme forsyner Evas tilværelse med lidt tiltrængt spontanitet, og fremhæver det frydefulde potentiale livets forandringer og udfordringer også bebuder. Evas liv skal dog naturligvis først kompliceres, før klarsyn og ro får lov til at indfinde sig på ny. Det bliver en overordentlig hyggelig livskrise, som Eva fører seeren igennem.
Charmerende komedie med snert af melankoli
Holofcenters film roterer omkring noget så genkendeligt som de forhold og samtaler, der i al deres almindelighed er kernen i livet. Her er ingen store armbevægelser og eskapistiske situationer. I stedet undersøges det bemærkelsesværdige i dagligdagens trummerum. At netop dette fokus lykkedes så godt i Enough Said skyldes ikke mindst Julia Louis-Dreyfus’ eminente komiske talent og tilgængelige facon. Hun bringer en charmerende naturlighed til Eva og hendes sympatiske om end ofte klodsede tilgang til det meste. Evas liv synes domineret af morsomme akavede situationer. Disse er både herlig underholdning og oprigtigt sjove, mens der samtidigt indarbejdes en subtil understrøm af melankoli, der sætter en ekstra dimension i spil midt i alt det hyggelige.
Plads til sjove bi-historier
Trods et relativt snævert fokus på Evas accept og påbegyndelse af et nyt kapitel i sit liv, er der også overskud til søde og sjove bi-historier, som f.eks. skildringen af Evas bedste venindes stille kamp med en inkompetent stuepige, som hun ikke selv tør fyre. En bedste veninde som i øvrigt spilles fremragende af Toni Collette. Desværre tildeles Albert og de øvrige mennesker i hans liv ikke samme rige behandling som Evas slæng. Fokus er forståeligt nok på Eva og hendes udvikling, men Alberts ekskone og datter kommer desværre til at fremstå underligt overfladiske i en historie, der ellers er beriget af veltegnede bipersoner.
Selvom de fleste af karaktererne måske nok flirter med karikaturen i deres komiske spil, heriblandt også Eva, formår de dog at finde balancen mellem komik og en rørende oprigtighed - en betydelig årsag til Enough Said’s uimodståelige charme. Derudover er den gode kemi blandt skuespillerne vellykket, en ikke uvæsentlig bedrift når det drejer sig om så karakterdreven historiefortælling.
Fortælling om mor/datter-forhold såvel som en sød moden romance
Filmplakaten fremhæver det romantiske møde mellem Eva og Albert, men Enough Said er lige dele et smukt indblik i forholdet mellem mor og datter. Eva konfronteres med det liv der venter som mor, når barnet først har forladt hjemmets trygge rammer, for hvad så? Livet fortsætter naturligvis i nye spor, og her skildrer Holofcenter en livsomvæltning, der sjældent vises på film. Det sker i charmerende, sjove og rørende rammer, som rigtig nok viser det bemærkelsesværdige i hverdagen.
