Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede

Joker: Folie À Deux
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Enter the Ninja

17. november 2007 af Jan Mouritzen

2 stjerner Skriv en kommentar

Enter the Ninja billede

Franco Nero kan nu ses i en af 80’ernes centrale kampsportsfilm, Enter the Ninja.

I 1979 blev det amerikanske produktions- og distributionsselskab Cannon Films opkøbt af to driftige israelske producenter, Menahem Golan og hans fætter Yoram Globus, og snart indledte de en intensiv produktion af billigt producerede spillefilm til verdensmarkedet.

I begyndelsen satsede Cannon Group overvejende på tempofyldte martial arts- og actionfilm, og de banede vejen for bl.a. Michael Dudikoff, Chuck Norris og Shô Kosugis karrierer som actionstjerner.

Til selskabets succesrige satsninger i 1980erne hørte Enter the Ninja, Death Wish 3 og Invasion U.S.A. (1985). Senere udsendte Cannon Group også en række film med mere kunstneriske aspirationer, f.eks. John Cassavetes’ Love Streams (1984), Andrei Konchalovskys Runaway Train (1985) og Barbet Schroeders Barfly (1987). I en periode midt i 1980erne producerede Cannon Group flere film, end noget andet amerikansk selskab.

Nu udsender On Air Video den første af Cannon Groups talrige martial arts produktioner på DVD. Det drejer sig om Enter the Ninja fra 1981.

Efter at have fuldendt sin træning og opnået den højeste mestergrad i ninjitsu, den dødbringende asiatiske kampkunst, der blev praktiseret i det feudale Japan, kommer amerikaneren Cole (Franco Nero) til Filippinerne for at besøge sin gamle krigskammerat Frank Landers (Alex Courtney) og dennes smukke kone, Mary Ann (Susan George). Landers-ægteparret ejer et større jordlod udenfor Manila, og har opført en landejendom på grunden.

Alt ånder på overfladen fred og idyl, men inden længe kommer det frem, at den lokale industrimagnat Venarius (Christopher George) i et stykke tid
har terroriseret egnens indbyggere og bl.a. truet Landers med vold, hvis han ikke sælger sin jord.
Venarius har opdaget at der er værdifulde oliekilder på grunden, og dem vil han have fat i for enhver pris!

Da Landers nægter at sælge, bliver han gennembanket af Venarius’ bøller, men Cole kommer ham til undsætning, og tildeler håndlangerne nogle knaldhårde cirkelspark og tørre tæsk. Det bryder de sig selvsagt ikke om.

Da Venarius indser at hans smådumme bøller ikke i længden kan stå distancen over for ninjaen Coles effektive kampteknik, hidkalder han sin egen indkøbte sorte ninja fra Japan, Hasegawa (Shô Kosugi). Tilfældet vil, at Cole og Hasegawa i sin tid var indædte modstandere på Ninjaskolen, og snart står de to ninjitsumestre over for hinanden i en duel på liv og død.

Enter the Ninja er et typisk produkt af sin tid. Det slidte plot om storkapitalisten, der truer de ærlige og redelige landejere med vold og destruktion og den fremmede, handlekraftige outsider, der kommer dem til undsætning, er som hentet ud af en klassisk westernfilm (se f.eks. Shane eller Pale Rider).

Kampsportskoreografien har måske nok virket rimeligt imponerende tilbage i 1981, men i dag får hele affæren noget ufrivilligt grinagtigt over sig. Sammenlignet med moderne actionbrag ligner klimakset i Enter the Ninja mest af alt nogle amatøroptagelser fra en kampsportsopvisning.

Franco Nero fungerer udmærket som den sammenbidte helt, og han forlener sin rolle med et glimt-i-øjet, der klæder figuren. Heldigvis har instruktøren Menahem Golan sørget for at inkludere nogle halvkarikerede optrin og replikker i filmen, der på trods af en spilletid på halvanden time af og til føles som en ørkenvandring.

Kampsportsentusiaster vil muligvis værdsætte filmen højere, end den almindelige filmseer.

On Air Videos DVD udgave af Enter the Ninja præsenteres i 1:1.33 format – altså beskåret fra det originale 1:1.85 biografformat. Dog synes der ikke at mangle væsentlig billedinformation i siderne, og for en gang skyld er kopien billedmæssigt bedre, end man er vant til fra dette selskab. Der er ikke noget ekstramateriale på On Air Videos DVD.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:On Air Video.

Titel: Enter the Ninja
Original Titel: Enter the Ninja
Premieredato: 1. november 2007
Instruktør: Menahem Golan
Skuespillere: Franco Nero, Susan George, Shô Kosugi, Alex Courtney, Christopher George, Don Gordon.
Spilletid: 91 min.
Selskab: Cannon Group 1981
Genre: Action




banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...