”Eventyret om Despero” er seneste nye animeret film, der skal forsøge at underholde de mindste, mens de voksne ikke skal kede sig alt for meget. 3D animationsfilm som genre er utrolig succesfuld, men år efter år er det Pixar, der stadig formår at lave de bedste, mest originale og klassiske film. Senest er Dreamworks blevet lidt bedre til det, og deres succes ”Kung-Fu Panda” var utrolig morsom, dog uden reel Pixar magi. Andre vil dog også gerne ind på markedet, og Universal Pictures i samarbejde med Realativity Media er gået sammen om at filmatisere den populære bogserie af Kate DiCamillo. At der er nogen ting man skal overlade til professionelle er så en anden sag.
”Eventyret om Despero” handler om den lille mus Despero(Matthew Broderick). Han er ikke som de ander mus. Han er nemlig frygtløs, og elsker eventyr og spænding. Det er dog ikke noget som de andre mus bryder sig om, for en mus bør frygte verden, i et forsøg på at beskytte sig selv. I et forsøg på at vise Despero at der er ting at være bange for i verden, lader de ham og han storebror udforske slottet. Desparo finder biblioteket og bliver facineret af bøger, og begynder på at læse eventyr. Despero er også begyndt at lægge mærke til stottets unge prinsesse Pea(Emma Watson). Ensom virker hun, og Despero begynder langsomt at nærme sig hende. Først er hun bange, men finder hurtigt ud af at Despero er et rart væsen, og de to udvæksler drømme og ønsker. Da mussesamfundet endag finder ud af at Despero har brudt deres kode, ved at komunikere med mennesker føler de at de ikke har andet valg end at forvise Despero fra samfundet. Nu må Despero klare sig selv, for verden er lidt farligere end han tror.
”Eventyret om Despero” er utrolig rodet, i forhold til at være henvendt til børn. Filmen starter med en intruduktion via rotten Roscoe(Dustin Hoffman), der ankommer til byen længe før Despero bliver født, men der er ikke nogen rigtig intruduktion til hvem disse figurer er, noget man har prøvet at rette op på med voice-over.
Despero er en af de værre animationsfilm i nyere tid. Det er tydeligt at folkene bag, ikke er bekendt ordentligt med mediet, til at fortælle historien. Denne anmelder forventer ikke animationsfilm på niveau med ”Wall-e” hver gang, men selv film som ”Madagascar 2”, der på ingen må er fantastiske, formår at fortælle en historie, med et grin eller to selv for voksne. En anden ting er at hvorfor skal det være ”kendte” skuespillere der skal lægge stemmer til figurene? Selv Dreamworks har gjort dette i lang tid, men med for eks ”Bolt” har de ændret stil og en af filmens mest populære figurere er stemmelagt af den ukendte men gode stemmeskuespiller Mark Walton. I stedet for navne som Emma Watson, Robbie Coltrane osv. burde man søge efter folk med interessente stemmer, og ikke interessente skuespillere. Stemmeskuespil er noget helt andet, bare se på ”The Simpsons”.
Alt i alt er ”Eventyret om Desparo” en skuffelse. Animationen er flot, det er den jo i alle disse film, men historien mangler, der er ikke nogle specielt interessente figurere, selv Desparo er forholdsvis endimentionel. Selv fans af genren bør skippe Desparo, da der er mange langt bedre animationsfilm derude, og det er stadig Pixar og Dreamworks der levere de film der er værd at se.