Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De Clérambaults syndrom er en alvorlig psykisk lidelse, hvor man kaster sin kærlighed helt og aldeles over på et andet, ja fremmed menneske og så at sige gør sig til slave af vedkommende – bare lige med den tilføjelse, at man gør det uden egentlig anledning og uden nogen form for gengældelse, og at man i virkeligheden konfronterer og kontrollerer den anden i en grad, så det får alvorlige konsekvenser for vedkommende. Ægteskab, parforhold, arbejdsforhold etc. risikerer at gå i stykker for den der ”belejres” af et menneske der lider af de Clérambaults syndrom. Og nogle gange risikerer man ligefrem, at blive slået ihjel af den der ”elsker” en.
De Clérambaults syndrom kan altså på sin egen skæve og til tider skæbnesvangre måde sige noget om kærlighedens væsen. Og det er akkurat, hvad den engelske forfatter Ian McEwan lader det gøre i sin fortræffelige kærligheds-spændingsroman ”Evig Kærlighed” fra 1997 der nu har fået sin ligeså fortræffelige filmatisering ved instruktøren Roger Michell og manusforfatter Joe Penhalls adaption i filmen af samme navn.
Hovedpersonen Joe, der er underviser på universitetet i et humanistisk fag (filosofi?), lever i et godt parforhold med kunstneren Claire. Men fra den dag Joe tilfældigt møder den noget forhutlede Jed vendes der op og ned på Joe og Claires tilværelse. Jed lider nemlig af de Clerambaults syndrom. Men for omverdenen ser det enten ud som om, at Joe har et udenomsforhold kørende, eller at han selv er ved at blive gal og så at sige har opfundet Jed.
Joe og Jeds møde sker i filmens svimle åbningsscene, der svarer til bogens ligeså svimle åbning; nemlig ved en luftballonulykke. Joe og Claire sidder på en eng i et pragtfuldt engelsk landskab – han har lige taget champagnen frem – da en luftballon med en dreng i og en mand halsende efter, der holder fast i et torv for at fastholde ballonen, svæver, bumber forbi. Joe og fire andre mænd, der kommer fra hver deres hjørne af marken løber til undsætning. Operationen lykkes kun halvt, drengen kommer til sidst ned i god behold, men en enkelt mand giver ikke ligesom de andre slip i ballonen i tide og bliver trukket med op i stor højde, hvorfra han falder til jorden og øjeblikkelig dør.
Den usædvanlige og tragiske oplevelse sætter sine spor hos Joe. Han begynder at tvivle på, om han og de andre mænd gjorde det rigtige, da de gav slip på ballonen – hvis nu de alle havde holdt fast var dødsfaldet måske blevet undgået. Han kastes mao. ind i en eksistentiel krise, hvor han sætter spørgsmålstegn ved sin egen ”godhed”, ja tvivler på om kærligheden findes som andet end en fiktion, vi må opretholde for at holde livet ud. Ind i denne posttraumatiske krise kommer nu Jed der så at sige bruger ballonulykken som påskud for/tegn på sin store kærlighed, ja endda gudgivne kærlighed til Joe. Så ikke alene må Joe nu kæmpe for at finde sig selv i forhold til det skete, men også til stadighed forsvare sig mod Jeds ”kærlighed”. Netop ved at bruge ballonulykken som tegn på deres kærlighed, sætter Jed (og forfatteren/instruktøren!) ind der hvor Joe er allermest sårbar. Her har de en fælles særdeles betydningsfuld begivenhed i deres liv, som Joe, som det fornuftigt tænkende menneske han er, langsomt må forstå betydningen af, mens Jed som det gale menneske han er, her har fået bekræftet sin kærlighedsfantasi og sin nærmest fundamentalistiske religiøsitet igennem – ballonulykken var et tegn og en prøvelse fra Gud. Sandheden er vel, at det er Jeds kærlighed der er fiktion, og Joes der er virkelig?
Skuespilleren Rhys Ifans kristus-agtige fremstilling af den gale Jed, virker: På én gang får man medlidenhed med dette forhutlede, håbløst forelskede og stærkt troende menneske som verden åbenlyst ikke har plads til, og bliver også sammen med hovedpersonen Joe (Daniel Craig) mere og mere i tvivl om Jeds kærlighedsbudskab og endelig simpelthen bange for, hvad han faktisk kan finde på at gøre – og det med god grund!
Romanens lange og gode afsnit med Joes indre monologer om ballonulykken, om naturvidenskaben i forhold til metafysikken og ikke mindst om den gale Jed, er i filmen lykkeligt afløst af præcise tegn på den gale udvikling i Joes tilværelse. Fra hans optagethed af ballonformer, over de håbløse møder med Jed, hvor han lægger øre til fundamentalistens kærligheds-retorik, til hans mere og mere radikale insisteren overfor sine universitetsstuderende, sine venner og sin kæreste på, at kærligheden blot er en illusion, og den endelige konfrontation med Jeds ”kærlighed”. Alt sammen i et billedsprog hvor indledningens svimle ballontur fastholdes filmen igennem ved adskillige ballonmotiver og usædvanlige kamerature og synsvinkler.
En usædvanlig flot tænkt og veludført film, som man nok kan undre sig over aldrig kom til et dansk lærred.
DVD-en har et flot ekstramateriale – endda alt sammen tekstet på dansk (på nær kommentatorsporet med instruktøren og producenten). Featuretten koncentrerer sig, ligesom den såkaldte B-Roll, ikke overraskende om, hvordan filmens indledende ballonsekvens kom i hus. Det er ganske enkelt spændende at overvære, og som så ofte før, bliver man smittet af den entusiasme og professionalisme filmholdet lægger for dagen. Der er også, i begge programmer, tid til at studere skuespillernes rutine, dvs. evne til, når klaptræet lyder, at koncentrere sig om det der på filmen viser sig at være usædvanlige præstationer.
Ekstramaterialets ”Soundbites” er, som dette udtryk fra tv siger, en række udtalelser fra de mevirkende. I virkeligheden er det en række interviews med skuespillere, instruktør, manusforfatter, forfatter og producent der er delt op i en række meget korte afsnit (menupunkter). Interviewene er koncentrerede og rigtig gode – blot ærgeligt at det ikke er muligt at se hver enkelt interview i sin helhed, i stedet for hele tiden at skulle bruge remoten for at komme videre.
Alt i alt en rigtig flot dvd-udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
