Skriv en kommentar
“Filmen viser, hvad der aldrig har været vist før. Perspektivet er forbryderens, hvilket er dristigt, men nødvendigt”. Sådan her - og mere til - starter Føreren og Forføreren på skrift. Man er slet ikke i tvivl om, at man nu skal præsenteres for et særpræget stykke filmstrimmel. Instruktøren med ovenstående vovemod er Joachim A. Lang. 66-årig tysker med stort T, så han må formodes at kende en del til sit lands historie. Med denne film har han ét stort formål selvom han ripper op i fortidens grumme skyggeside. Vi skal simpelthen en tur tilbage til årene 1938-1945, som må siges at være vores naboers skammeligste periode overhovedet. Det er en nødvendighed for at kunne spotte en mennesketype, ikke kun som Hitler var, men i langt højere grad som Goebbels var. Lang ønsker nemlig, at vi fremover undgår at lade os forblænde af skjulte dagsordener, retorisk overbevisning og totalitært styre. Derfor er det også Goebbels, der indtager hovedrollen som forføreren, selvom det er Hitler, der er ansigtet udadtil.
Egentlig vil jeg ikke bruge den tildelte spalteplads til at udpensle handlingen, for alene temaet omkring det nazistiske tankegang, jødeudryddelserne og krigsførelsen kan man, hvis man ikke kender noget til den i forvejen, slå op alverdens steder på nettet. Der er tale om de skelsættende syv år, hvor Føreren ledte sit land med hård hånd. Fuldstændig forblændet af egen overbevisning om at skovle mest muligt land til det tyske rige, og udrydde de folkeslag, som han inderst inde mente, var usle og en skændsel som race. De syv år er ganske kronologisk fortalt med alle de nødvendige nedslag af afgørende karakter for, at det gik, som det gik. Historiens gang bliver rammefortællingen i baggrunden. Den centrale er Goebbels, der, som en spindoktor forud for sin tid, var hjernen bag iscenesættelsen af nazismen som det eneste rigtige.
Kigger man på Goebbels gøren og laden i Hitlers magtperiode, så er det en voldsom og målbevidst strategi, han lægger for dagen. Vi kommer helt ind bag facaden på den propaganda, der iværksættes til Hitlers fremme. Han ved, hvordan den skal skæres og har veludviklet sans for, hvordan tingenes tilstand skal nå ud til masserne i ly af virkeligheden. Vi ser Goebbels producere film, flyers, taler og meget andet, mens han hele tiden forsøger at optimere budskabet. Der bliver smurt tykt på, men Goebbels er også nærmest overpassioneret omkring projektet. Det er ganske ækelt at høre ham sige, at han er bekymret over, at det antal geværlikviderede jøder, som sker på daglig basis, er alt for lavt. Nye metoder må til… og så kender vi jo desværre resten.
Gruen understøttes af virkelige klip fra dengang, og kan man stå dem upåvirket igennem, så bør man nok søge en tid hos sundhedssektoren. Robert Stadlober er decideret ulækker, og i denne kontekst er det faktisk en ophøjet ros. Det er i min optik ikke kun Joachim A. Lang, der er modig. Det er Stadlober også i henhold til at påtage sig denne rolle, og Fritz Karl som Hitler naturligvis. Goebbels bliver i den grad analyseret helt ind til benet, og i takt med at han stiger i graderne, så bliver han mere og mere skruppelløs. Familielivet bliver en af mange områder, der bliver ofret, men det rager Goebbels en høstblomst. Han har kun én ting i tankerne fra morgen til aften, hvilket overskygger alt andet.
Føreren og Forføreren er en film, der skal føles og sanses. Det lykkedes i den grad Lang at vise de syv år fra magttindernes grusomme side. Her er for så vidt ingen sympati eller ulyksalighed at spore i retning af ofrene. Den opgave er overladt til dig som seer, og lad mig bare sige, at denne genistreg kommer helt af sig selv, jo mere skærmtid Goebbels og Hitler får - og ja, de får det hele.
