Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Familien Jul

20. november 2014 af Astrid Maan Thomsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Familien Jul billede

Sød, drilsk novemberfilm om nisser, venskab og julens magi vil få dig til at tro, det allerede er december

Måske vil nogle sukke træt, når de ser denne films plakat hænge udenfor biograferne. Men til de mennesker som synes, det endnu er for tidligt at se en julefilm, vil jeg anbefale dem at tage en nissehue under armen og gå ind og give Familien Jul en chance. Det kunne meget vel ende med at nissehuen røg op på hovedet efter filmen.

Familien Jul er en familie, som hvert år lider under deres julehadende fars temperament. Især lillebroren Hugo Jul må se sine utallige forsøg på at skabe julestemning famle under faderens dårlige humør. Men dette ændrer sig, da nissen Pixy bestemmer sig for at flytte ind hos Familien Jul. Hugo og hans to søskende tager sig af Pixy og forsøger at vænne ham til menneskenes verden og især holde ham ude af faderens syn. Men kan man have en nisse boende hele året rundt?

Familien Jul er noget så sjældent som en moderne dansk julefilm, som formår at overraske med magi og trylleri. Den har en hyggelig og sød dialog, som hverken virker kunstig eller overdrevet, og man griber sig selv i at blive revet med af de finurligheder som filmen byder på.

Det er en rigtig familiefilm, som både børn og voksne vil kunne blive grebet af, da den rusker op i den gamle børnefantasi som vi alle må have haft på et tidspunkt; nemlig ønsket om at have en nisse boede oppe på loftet. Eller endda inde på dit værelse.

Dette bliver kombineret med et vellavet plot, hvor børnenes genvordigheder med at skulle gemme en nisse i et hjem hvor ens fars juleradar er sat på at dræbe, på morsom vis bliver virkeliggjort.

Skuespillet gør, som det skal, og alle de velkendte navne brillerer fint i voksenrollerne, men det er børnene, som virkelig stjæler billedet.

Vi har Pelle Falk Krusbæk, som spiller Hugo Jul. En dreng med et ansigt så sødt og kækt, at man undres over at faderen har kunne blive ved med at stå imod hans forsøg på at skabe julestemning.

Pelle har allerede arbejdet med mange forskellige ting indenfor branchen, og det vil ikke undre mig, hvis dette er en dreng. vi får mere at se til i fremtiden.

Pixy spilles af Herman Haugen Knop og selvom rollen som nissen Pixy ikke kræver så megen taletid, formår Herman at vise os alle de spektre af følelser som man forbinder med en nisse. Lige fra den hemmelighedsfulde og frække drillenisse til den mere menneskelige nisse som også kommer frem. Det er imponerende, at så ung en dreng kan skabe så original en figur, men både Pelle og Herman har en international charme over sig.

Derudover har vi Hugos søskende Alfred (Alfred Bjerre Larsen) og Vega (Liv Brandorf), som begge opfylder deres roller med oprigtighed og indlevelse.

Fremhæves skal dog Paw Henriksen (Ambulancen) (2005) som faderen Niels. Han balancerer smukt mellem følsomhed og grovhed og er et perfekt valg som den juleplagede far. Paw Henriksen har altid har en dybde i sit skuespil, som denne rolle viser meget fint.

En anden sjov fremhævelse er den velkendte Sofie Lassen-Kahlke (Anja og Viktor filmene), som går ud af karakter som den rapkæftede og sure naboinde.

En anden ting som giver denne julefilm et ekstra pift, er den melodiøse titelsang med den vittige tekst, som virkelig er værd at lægge mærke til.

Ganske enkelt er dette en film som giver en lyst til at sætte en skål risengrød op på loftet. Noget jeg ikke har gjort i lang tid.

1-2-3- Lad julestemningen begynde!

Titel: Familien Jul
Original Titel: Familien Jul
Premieredato: 20. november 2014
Instruktør: Carsten Rudolf
Skuespillere: Paw Henriksen, Marie Askehave, Sofie Lassen-Kahlke, Dar Salim, Søren Pilmark, Pelle Krusbæk, Herman Haugen Knop, Alfred Bjerre Larsen, Liv Leman Brandorf
Spilletid: 90 min.
Selskab: PIXY FILM, Angel Distribution A/S 2014
Genre: Familie , Humor
Link: http://www.hammerpr.dk/



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...