Det lyder som hul i hovedet overhovedet at satse på endnu en animeret sitcom for voksne efter at The Simpsons i et årti havde gået sin sejrsgang verden rundt og kun to år efter at knægtene i South Park første gang viste hvor langt man kunne skubbe grænserne for god smag i en TV-serie. Man skulle efterhånden tro at den niche var fuldt fodret, men endnu en serie var netop hvad Fox-TV serverede for det amerikanske folk i januar 1999.
Og sikke et bekendskab familien Griffin er. Ikke helt så sobre som den åbenlyse sammenlignings-familie fra Springfield, ej heller så bramfrit provokerende som drengene fra bjergbyen i Colorado, men helt bestemt et bekendskab man aldrig glemmer. Som udgangspunkt minder Family Guy, med sine kommentarer om amerikansk småborgerlighed og sit parodiske billede af kernefamilien, meget om Homer og kompagni, men skaberen Seth MacFarlane har alligevel formået at give familien Griffin sin egen plads i amerikansk prime-time komedie. Det skyldes ikke mindst den syrede humor der senere har sluttet ringen ved at have stor indflydelse på nyere Simpsons-afsnit. Et Family Guy afsnit har typisk en historie ligesom alle andre sitcoms - den kan omhandle velfærdssvindel, religiøse kulte, livet uden TV eller selveste manden med leen – men fortællingen er altid fragmenteret, afbrudt af små anekdoter, visuelle jokes eller pinlige pauser. Overraskelserne er i højsædet når Family Guy er bedst og når serien kører for fuld skrue, så er det svært at komme i tanke om bedre underholdning.
Det er denne balance mellem traditionel sitcom-opbygning a la Simpsons og de mere opfindsomme, mærkværdige indfald der trækker i retning af South Park, som er seriens styrke. Folk der synes Simpsons var begyndt at gå i tomgang kunne fint starte her, og de der ikke helt kunne følge med i South Parks hysteriske univers kunne også grine med ad den gyldne middelvej.
Det kan måske lyde som om at her ikke er tale om andet end en tynd gang blandet saft komponeret af sine forgængere, men Family guy ville ikke vinde, hvis ikke det var for seriens helt egne karaktertræk. Figurerne er mindeværdige med familiens intellektuelle, talende og drukfældige hund, Brian, et-årige Stewie, der opfinder højteknologiske våben og har planer om verdensherredømme og moder-mord og fantastiske bi-personer som den seksuelt forstyrrede Quagmire som højdepunkter. Seriens humor ligger i forlængelse af de andre serier, men er stadig helt sin egen, med de fragmenterede anekdoter, omfattende referencer og den opfindsomme dialog som stærkeste kendetegn. Oven i det kommer naturligvis de politiske og sociale kommentarer der er mindst lige så skarpe i Family Guy som det er tilfældet i South Park.
Denne nye, danske udgivelse af første sæson (faktisk var første sæson kun syv afsnit lang, mens sæson to var på 21 afsnit. På DVDerne her har man valgt at udgive to gange 14 afsnit) er fuldstændig identisk med de britiske og amerikanske udgaver der har været på markedet i mange år efterhånden, så her er mildest talt tale om en forsinket udgivelse. Til gengæld hører de første afsnit her til de bedste i serien.
I mine øjne var de tre første sæsoner af Family Guy de bedste. Derefter røg serien af skærmen i et par år, men kom så tilbage. De foreløbig tre sæsoner der er kommet efter pausen mangler i mine øjne noget af dampen og fanden-i-voldskheden fra det første trekløver, så selvom det er en ældre udgivelse vi bliver serveret herhjemme, så er det stadig en bedre investering end de nyere, udenlandske sæson-bokse.
Family Guys første rundte af afsnit holder så absolut stadig i dag, hvilket enhver der har set serien på DR vil vide. Det er god humor det her. Det er intelligent, skarpt og spydigt, men det er ikke så revsende at alle ikke kan være med. Som med alle denne slags serier er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men har man den mindste interesse for animeret voksenunderholdning eller kan man bare godt lide et godt grin, så er her masser at komme efter. Når Family Guy er bedst kan man falde ned af stolen af grin og når det er værst er det stadig ret sjovt. På det varmeste anbefalet.
Der er desværre intet bonusmateriale at finde og oven i hatten har den lidt kiksede billedkvalitet fra de gamle DVD-udgivelser også fundet vej med over atlanten. Det er ærgerligt og må nødvendigvis trække ned, særligt pakkens høje pris taget i betragtning. Jeg ville ikke tøve med at give fem store stjerner til serien i sig selv, men her må hele udgivelsen drages ind og så kan jeg ikke nå over fire.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.