Skriv en kommentar
Det gamle Far til Fire univers er tilbage igen, men med helt nye og ukendte skuespillere og enkelte garvede. Flere andre produktionsselskaber som fx Zentropa har igennem årene forsøgt at tage kampen op med at genskabe det gamle populære univers, men har opgivet. De populære film som i 1950’erne og 1960’erne kunne trække et millionpublikum i biografen og har siden hen været set af endnu flere. En modernisering af de gamle film er ikke en udfordring der ligger lige til højrebenet.
Det oser af den gamle velkendte idyl fra de gamle Far til Fire film i starten af den nye ”Far til Fire – gi’r aldrig op”. De er der alle sammen igen: Far (Niels Olsen) Onkel Anders (Jess Ingerslev), og Søs (Sidse Mickelborg), Ole (Jakob Wilhelm Poulsen), Mie (Kathrine Bremerskov Kaysen), Lille Per (Kasper Kesje) og hans elskede elefant Bodil. Idyllen brydes og det gamle univers udfordres da Far efter 25 år i samme job bliver fyret fra sit arbejde. Far går i sort, mens børnene beslutter sig for at skaffe ham sit gamle job tilbage. Filmen tager derefter en ny og moderne drejning og bryder den gamle velkendte stil. Far skal updates hvilket kræver at Far bryder mange af sine grænser. Børnene får deres problemer med at gøre Far klar til en jobsamtale for at få sit job tilbage hos den sleske og meget solariebrune chef spillet af Martin Brygmann. Men da Lille Per husker familiens motto ”Herhjemme hjælper man hinanden” tager han sagen i egen hånd og trykker falske penge. Familien gør derefter alt, hvad de kan for at holde sig ude af politiets søgelys.
”Far til Fire – gi’r aldrig op” har mange afstikkere i sit plot, som Søs’ kærlighed til Peter (Søren Bregendal fra C21) og deres problemer og Mies talentshow. Afstikkerne har ikke nogen funktion i forhold til filmens egentlige plot, som er familiens økonomiske kamp efter Fars fyring og trækker derfor filmen på unødvendige vildspor.
Den store udfordring ligger i at kunne modernisere de gamle film Far til Fire film uden helt at spolere den gamle idylliske stemning. Man kommer uden tvivl til konstant at sammenligne den nye Far til Fire film med de gamle. Man kan ikke undgå at stille sig selv spørgsmålet om det lykkes i den nye ”Far til Fire – gi’r aldrig op” at være tro mod de gamle film?
De har stadig de samme egenskaber: Far er stadig skrøbelig og lidt kejtet, Lille Per uartig, Mie velopdragen og Ole spiller stadig trofast på sin guitar, dog nu på en elguitar. Men karaktererne er fremstillet ensidigt, hvilket gør dem meget karikerede og gør filmen mere til en farce end de oprindelige film som var hverdagsdramaer med en komediekant.
Hvis man vælger at se Far til Fire – gi’r aldrig op som en selvstændig film, er det et hæderligt forsøg på at genskabe en moderne version af de gamle film. Man kan ikke undgå at grine af og til undervejs i filmen af fx Onkel Anders, der godt nok ikke har en egentlig funktion i forhold til plottet, men som og er så overspillet at det kammer over i det groteske, hvilket er ganske underholdende.
Filmen har af og til problemer med at finde sin egen stil og dykker kraftigt i tempo og stemning ved Fars fyring. Den famler sig igennem på den ene side at være en farce/komedie og et drama hvor man skal mærke den ægte familie. Derfor kan det ikke blive til mere end 3 stjerner.
