”Fast and Furious” franchisen har været i gang siden 2001, hvor Vin Diesel og Paul Walker var solidt i førersædet. Desværre døde Paul Walker på tragisk vis i en ulykke i midten af den 7 film. Dette gjorde et skift i både tonen og stilen af de andre Fast and Furious film, hvorpå man også kan mærke, at Jason Statham og Dwayne Johnson har skulle tage over for vores hovedkarakterer. Derfor er det også helt på sin plads, at netop disse har fået tildelt sig sin egen spin-off film i serien.
Hverdagens for småkriminelle
De kan bestemt ikke fordrage hinanden, men alligevel er Luke Hobbs ( Dwayne Johnson) og Deckard Shaw ( Jason Statham) tvunget til at indgå i en usikker alliance for at redde verden fra en dødelig supervirus. Hattie Shaw ( Vanessa Kirby), Shaws lillesøster, er mistænkt for at have svigtet MI6 og har injiceret sig selv med virussen, som cybernetværket, Eteon gerne vil have fat i. De bliver jagtet af den umenneskelige, Brixton Lorr ( Idris Elba) og må forsøge at redde Hattie og verden før det hele bliver fr sent.
En gylden trekløver
Dwayne Johnson, Jason Statham og Vanessa Kirky er en rigtig god kombi. Sammenspillet imellem Statham og Johnson fik får alvor et gennembrud i Fast and Furious 8, og det er også dette spor, de har fortsat med. Alt den trash-talk og konkurrence imellem de to fortsætter i spin-offen og det er nu ganske sjovt. Med dem har de nu fået den smukke Vanessa Kirby – muligvis bedre kendt fra serien ”The Crown, men hun kan skam også slå fra dig, og må betegnes som seriens nye kvindelige badass. Disse tre får muligvis for masse af interaktion, og det fungerer bare rigtig godt. Idris Elba gør det også godt med den umenneskelige og overdrevne karakter, han nu har fået tildelt, selvom karakteren virker lidt for uoriginal og al for dramatisk.
Mere action, mindre bilræs
Fans af den originale Fast & Furious serie bliver muligvis lidt skuffet. Siden 7’eren og 8’eren er der ændret stil, og filmene er blevet actionfilm i stedet for decideret bilfilm. Bilræsscenerne er næsten forsvundet og blevet erstattet med kampscener. Hvilket klæder miljøet meget godt. I de første var der knapt nok et grin, og det hele skulle tages så seriøst. Dette taget i betragtning med, at der er et utrolig urealistisk univers. Men i de nyeste Fast & Furious film får de lov til at give den gas med de overdrevne actionsekvenser. Og det fungerer bare bedst. Denne nye spin-off er ingen undtagelse. David Leitch, som tidligere stod bag Deadpool 2, har inddraget alle sine stuntskoreografier og slow-motion kampscener. Det meste af det virker utrolig dumt og fjollet. Men det er også kun det, man skal forvente sig af filmen.
”Fast & Furious: Hobbs & Shaw” er filmen om et umage par, der er tvunget til at arbejde sammen. Som sådan er den ikke særlig original, men hvis du elsker sammenspillet imellem Dwayne Johnson og Jason Statham kommer du også til at elske denne over-the-top, overdreven og visuelle flotte version af Fast & Furious universet.