Skriv en kommentar
Jeg vil starte lige på og hårdt. Præcis ligesom filmen gør.
Instruktør Justin Lin er skiftet ud med Louis Leterrier i denne omgang. Hvilket er noget overraskende, men fred være med det.
Vi er ti år tilbage i tiden, for FF fansene, betyder det at vi er tilbage til sagaens nummer 5, hvor Dom (Vin Diesel) og hans crew uskadeliggjorde bandelederen Reyes i Rio de Janeiro. På nostalgisk vis, ser vi billeder af højdepunkterne fra action sekvenserne fra den film, krydret med en opfindsom fødsel af en antagonist der får Batmans Joker til at virke som en børnehavepædagog. Det er Reyes søn Dante, spillet af en veloplagt Jason Momoa, der er sindssyg, opfindsom, ligeglad, utrolig utilregnelig og skræmmende som den hævntørstige søn.
I nutiden er "familien" samlet, og spiser et farvel middag inden en mission, som skal ledes af Roman (Tyrese Gibson) for en gangs skyld.
Hvad de ikke ved er, at missionen er et baghold fra Dantes side, for at få ødelagt alle familiens planer, og få dem alle ned med nakken.
De møder alle en fjende, der altid er et skridt foran og har allieret sig med diverse kræfter i verden, så denne gang er missionen ekstra svær.
Jo ældre Dom og hans trofaste følgere bliver, jo mere har de at miste, og kan ikke agere frygtløse og opfindsomme som de plejede, og dog.
Doms absolutte største svaghed, udover familien, er hans søn Brian, som både i filmuniverset og i det virkelige liv har en sentimental værdi, pga. dødsfaldet af Paul Walker, som sønnen er opkaldt efter.
Dantes naturlige mål er selvfølgelig så, at få ram på Dom via sønnen, og der er ikke sparet på krudtet.
Som enhver anden agent-film kommer vi verden rundt fra Rio, Rom, Napoli, Los Angeles, London og sikkert også andre byer som jeg har glemt.
Hov, ej at forglemme Antarktis også.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det eneste de faktisk mangler er, at rejse frem eller tilbage i tiden, men man skal aldrig sige aldrig med Fast sagaen.
Det bliver nemlig gjort med så stor en charme, glimt i øjet og tempo, at man æder det råt som action elsker.
Der er action og en masse skuespillere for enhver smag, så mange at man til tider ville ønske at nogle af dem havde mere screentime.
Det er noget man godt kan savne, men det er et luksus-problem for seeren.
Fast and the Furious X er og bliver aldrig en Oscar film, men det behøver den heller ikke. Dens mission er at underholde og det gør den med bravour.
Der er blevet investeret mange penge på CGI delen, og uden at afsløre for meget, så får man sig noget af en overraskelse hvis man bliver siddende efter rulleteksterne. For det er noget nær genialt, hvad de har formået at gøre for at vinde opmærksomhed via medie-stunts. Så har jeg ikke sagt for meget.
Der bliver kørt på følelser, forhold, fortidens pinsler og meget mere.
Selvom Vin Diesel ikke er den største skuespiller og næsten kun har one-liners omhandlende "family" så var jeg godt underholdt og kan varmt anbefale filmen.
Der er hurtige biler, sprængfarlige bomber, kvikke one-liners og cliffhangers der får en til at tørste efter mere.
Afslutningsvis vil jeg som i Fast 7 filmens titelsang sige;
See you again (Wiz Khalifa)
Lets race!
