Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Viola Davis har før været nomineret til en Oscar (Doubt og Niceville/The Help), men vi skal frem til den klassiske tredje gang er lykkens gang, førend at den dygtige skuespillerinde kunne stå med trofæet i hånden. Det skete tilbage i februar måned, hvor hun modtog en Oscar for filmen det her skal handle om, nemlig Fences.
Filmen er baseret på August Wilsons teaterstykke, og faktisk kan man roligt kalde denne version det tætteste man kommer på et stykke filmet teater. Skuespillerne er i den grad nødt til at arbejde med deres indlevelse, nærvær og ageren, for de er så nær blanket af, som i så godt som nøgne, man kan komme. Filmen foregår nemlig kun i og omkring Troys hus. Uden at kunne kalde Fences for et kammerspil a la Carnage (blot 4 bærende skuespillere i et hus), Dobbeltspil (hvor blot Michael Caine og Jude Law medvirker) eller The Sunset Limited (hvor Samuel L. Jackson og Tommy Lee Jones spiller Black and White), så er vi alligevel ikke langt fra. Fences er dialogbaseret og kredser omkring den bryske Troy Maxson, en tidligere baseballspiller fra Negro League, som blev vurderet for gammel til at indgå i Major League, på tidspunktet hvor ligaen tillod farvede spillere. Han sidder tilbage nu og anskuer sit liv, som ikke byder på de store midler, og en lidet flatterende karriere som skraldemand. Vi befinder os i Pittsburg anno 1950’erne, hvor det ikke tager os lang tid at fornemme Troys bitterhed over tilværelsen. Figuren Troy personificeres af en anden Oscar-vinder (dog ikke fra indeværende år), nemlig ingen ringere end Denzel Washington, som også fungerer som intruktør. Denzel måtte i stedet se hovedrolle-Oscar’en blive tildelt til Casey Affleck. Desuden dukkede der to yderligere nomineringer i form af Bedste Film og Bedste Overførte Manuskript. Føromtalte Wilson blev nomineret posthumt, da han nåede at skrive screenplay’et tilbage i 2005.
Vi møder Troy første gang efter en lang arbejdsdag, hvor kollegaen Mr. Bono og sønnen Lyons nærmest tvinges til at høre på Troys klager og skuffelser, alt mens konen Rose har travlt med at klare husholdningen. Troy bider så at sige af alle i hans kreds. Bitterheden over sin fortid kulminerer, da Troy ikke gør det lettere for sin familie, da han forpurrer en baseball-talentspejders udkig på Troys søn Cory. Filmens titel henviser til menneskets handlinger, som i affekt og påvirkning kan ende med at spænde ben for sig selv.
Fences absolut største kritikpunkt går på spilletiden kontra udviklingen. Efter et kvarter føler man næsten at man overværer en Folketingsdebat, for Denzel har taletiden uafbrudt i et kvarter. Der er ingen input eller modvægt, og med de manglende rekvisitter og locations (hvilket jo skal mangle), så er det en drøj omgang. Dialog, dialog og så endnu mere dialog. Jo, man skal virkelig gide at sidde og lytte på hver en strofe. Bedst når strofe er ved at udvikle sig til kata-strofe, så sker der lidt. Langsomt fatter man sympati for figurerne og deres interne gnidninger, og dermed titter det frem, hvilken rolle Viola Davis spiller som det samlende led i familien. Hun har ellers været stort set usynlig i filmens første time. Dog vil jeg stadig sætte stort spørgsmålstegn ved om hendes Oscar var fortjent, når man kigger på feltet. Men en nominering er dog på sin plads. Desværre runder Fences også time to, og er først ovre efter godt 9 kvarter. Det er alt, alt for længe i forhold til at overvære samtaler. Normalt kan jeg godt lide at tingene ikke er lagt i skema for at være populistisk, men rammesætningen i Fences er i sidste ende for stillestående og langtrukken. Idéen er ellers god nok, men Gudfader hvor tager det lang tid, før filmen bliver vedkommende.
Man kan imidlertid ikke laste skuespilpræstationerne hos hverken Denzel eller hans mandlige kolleger i filmen. De tordner stille, og der er sjældent meget glæde at spore. Figuren Troy er så indebrændt at han ønsker sine sønner et helt andet liv end sit eget, men sønnerne er i sidste ende præget af farmands væsen. Fences må nøjes med 3 stjerner, når man opvejer plus og minus.
Bonusmaterialet består af en blandet landhandel. Du kan se mere til overvejelserne omkring hvordan overførslen fra teaterstykke til film har taget sig ud. Du kan høre Denzel Washingtons idéer som instruktør og høre hvordan Viola Davis forberedte sig til sin rolle.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
