Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Filmen Om Kaptajn Underhyler

30. oktober 2017 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Filmen Om Kaptajn Underhyler billede

Så er den her. Kaptajn Underhyler er klar til kamp, og ikke mindst til at underholde dine lattermuskler. God start for en forhåbentlig lang franchise...

Harold (dansk: Jimmy) og George (dansk: Otto) er to spasmagere, som fordriver tiden med at grine af lokumshumor, lave løjer og pranks med alle og enhver der krydser deres spor, og ikke mindst at lave tegneserier om den kiksede superhelt Kaptajn Underhyler. De to knægte blev faktisk bedste venner ved et tilfælde. Som nystartede i børnehaveklassen kom de til at grine under den faglige gennemgang af planetsystemet, og begge synes de at Uranus unægtelig lød som Ur-Anus. Siden har de ikke set sig tilbage, når det gjaldt om at lave unoder for egen underholdnings skyld. Dog er der i særdeleshed én person, som for alt i verden ikke er meget for denne adfærd: Skoleinspektør Krupp (dansk: Knold). Han er en sand djævel af en autoritet, som gang på gang forpurrer og modarbejder drengenes idéer.

Efter at drengene har saboteret en naturvidenskabelig fremvisning på skolen (og desværre er blevet fanget på videoovervågning), så sidder de i saksen. Krupp beordrer de to drenge til at skulle skifte til hver sin klasse, så de ikke længere kan ødelægge den ro og orden, der skal være på en skole. Sidste chance er at prøve at hypnotisere Krupp via den magiske legetøjsring som George har. Utroligt nok virker den, men ikke bare som hypnotisk genstand. Den har så vidtrækkende kræfter at inspektør Krupp faktisk tror at han er denne Kaptajn Underhyler. Kun iført en rød kappe og så naturligvis nogle tætte hvide underbukser, så er navnet ganske velvalgt. Når Krupp er Kaptajn Underhyler, så er han glad, overmodig og børnenes beskytter, men når han fra tid til anden ryger ud af rollen, så er han den gnavne og egocentriske Krupp. Dog kan man med et lille knips med fingrene gen-hypnotisere ham.

Alt er godt, for så længe Krupp tror han er en superhelt, så har han heller ikke travlt med at skulle separere de to venner. Men til gengæld har man travlt med at tro at man skal frelse hele verden, og at man har superkræfter og kan flyve. Heldigvis er han god at have i baghånden, når en ny lærer melder sin ankomst. En lærer med ganske skumle bagtanker...

Bøgerne om Kaptajn Underhyler af Dav Pilkey er elsket over hele verden for sin bizarre og særprægede humor. Det er de mest utrolige superskurke der optræder i dette univers. Samtidig har vi en helt, hvis superkraft foruden at kunne skyde med underbukser vel egentlig primært besidder evnen til ikke at blive bange, da han i sin gerning jo er hypnotiseret. Bøgerne er også afholdt på baggrund af de fantastiske Flip-O-Rama-sekvenser, hvor man ved at bladre hurtigt mellem to sider nærmest kan afspille sin egen lille tegneserie, da det ser ud til at der er bevægelse. Denne funktion har endda også fundet vej til denne filmversion sammen med sokketeater og almindelig tegnet streg. Ja, for som du sikkert har regnet ud, så handler denne udgivelse om Kaptajn Underhyler i sin første episke film. Og lad det bare være sagt, det er der kommet et fornøjeligt resultat ud af. Instruktør David Soren er lidt af en altmuligmand inden for animationsverdenen. Han både skriver, tegner, lægger stemmer til og meget, meget mere og har arbejdet i disse forskellige roller på film som Shrek, Madagascar, Boss Baby, Flugten Fra Hønsegården m.fl. Derfor kender han også til alle facetter af arbejdet med en film af denne genre, og det har nok sat sine spor. Bl.a. kan man i bonusmaterialet høre Soren fortælle om de storyboardskitser som ikke blev til reelle scener i filmen, da de blev vurderet overflødige. Du kan også se hvordan Kaptajn Underhyler klæder dig på til at blive en rigtig helt. Men hvis nu du hellere vil være en skurk, så viser Professor Poopypants (dansk: Prutpotte) hvordan det gøres. Du kan også se trailer og galleri i denne sektion.

Tilbage til bedømmelsen af filmen. Det syrede univers indeholder humor og satire til både børn og voksne, så selvom den i princippet går lidt over stregen for de yngste, så tænker jeg at det nok går alligevel, for far og mor kan næppe sidde med korslagte arme og et surt fjæs, når Harold, George og Krupp slår sig løs. Kaptajn Underhyler er en blanding af South Park, Jeppe og Osman og Beavis og Butthead, bare rørt godt og grundigt sammen. Du kommer til at holde af disse vingummifigurer og deres store og små stridigheder. Man kan bede i sit stille sind om at der også givet grønt lys til en Second Epic Movie! 5 stjerner herfra.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Filmen Om Kaptajn Underhyler
Original Titel: Captain Underpants: The First Epic Movie
Premieredato: 19. oktober 2017
Instruktør: David Soren
Skuespillere: Ed Helms, Kevin Hart, Nick Kroll, Jordan Peele, Thomas Middleditch, Kristen Schaal, Dee Dee Rescher, Brian Posehn, Mel Rodriguez, Susan Fitzer, James Ryan
Spilletid: 90 min.
Selskab: Dreamworks, 2017
Genre: Tegne- og animationsfilm
















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...