Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Firecracker” er essensen af anti-Hollywood, lavet udenom de store selskaber og med visioner der er umuligt at udføre i mainstreamfilm. Med den sære Karen Black og multimusikgeniet Mike Patton i centrale hovedroller, har filmen her skabt stor interesse verden over. ”Firecracker” ender dog også som et bevis på, at stil over substans og store visioner ikke umiddelbart udgør en god film.
Jimmy lever underkuet i en familie, hvor hans alkoholiserede bror Frank banker ham regelmæssigt imens hans fanatisk religiøse mor Eleanor ser igennem fingre med det. En dag kommer et omrejsende tivoli igennem byen, og da Jimmy er lidt ”bagud” er dette som juleaften for ham. I tivoliet møder han sangerinden Sandra, som han hurtigt får et tæt knyttet forhold til. Men Frank og Sandra har en lang og skæbnesvanger historie, og da Frank opdager forholdet mellem Sandra og Jimmy sker der ting og sager.
”Firecracker” er en lang kunstnerisk vision af instruktøren Steve Balderson. Den starter med en utrolig stemningsfuld scene i sort og hvid, og skifter mellem det sort og hvide film noir og en ekstremt farvestrålende fantasyagtigt virkelighed hovedsageligt i tivoliet. Balderson finder uden tvivl inspiration hos mestre som Alfred Hitchcock og David Lynch, men hans prætentiøsitiet, selvglæde og manglende skriveegenskaber, evne til at træde ud af sine inspirationskilders skygge samt evne til at instruere sine skuespillere ordentligt ødelægger store dele af filmen. Ingen tvivl om at Balderson er en mand med en ide man kun kan respektere, men han har glemt den gode historie og taber sit publikum halvvejs igennem ”Firecracker”.
Skuespillet er blandt det mest karikerede og utroværdige jeg har set til dato. Det var ganske vist store forventninger jeg satte mig til at se denne film med, da jeg længe ar fulgt Mike Pattons musikalske karriere, og selvom han formår at få de værste sider ud af sine karakterer (han spiller to roller, Frank og tivoliejeren David), gør han det ikke meget bedre end de gange man har set f.eks. Marilyn Manson på film. Karen Black, som ellers typisk er en fin skuespillerinde, står for det mest overdrevent karikerede blandt skuespillerne (også hun spiller to roller, Sandra og Eleanor). Hovedrollen Jimmy spilles af den ukendte Jak Kendall, og han skulle måske have fået noget erfaring før en rolle som denne, for hans grønne farve skriger igennem hele filmen. Der hersker ingen tvivl om, at Balderson har instrueret sine skuespillere til at agere på denne måde, men når resultatet blot er, at man sidder og krummer tæer i flere scener, kunne det være han på dette område, skulle have fokuseret på det mere ordinære.
Filmen gør hvad den kan for at bryde normer på alle områder. Dens narrativ kan være svært at følge, og dens mange metaforer kan være svære at fange, men i sidste ende er ”Firecracker” på ingen måde det mesterværk Balderson havde håbet på. Han er en mand med ambitioner, og på trods af min enorme skuffelse over denne film, vil jeg da følge hans karriere i håb om, at han får udfoldet sine ambitioner på bedre vis i fremtiden. ”Firecracker” ender med at være en kunstfilm uden det store kunst, eller en underholdningsfilm der blot ikke er underholdende – en imponerende fiasko.
Ekstramaterialet – 5/6
”Firecracker” er i denne 2-disc special editions spækket med en masse herligheder. Udover de sædvanlige forskellige trailers, er der et udførligt kommentarspor med instruktøren og en række outtakes. Den store sællert er dog dokumentarfilmen på disc 2 ved navn ”Making Movies Anywhere”. Balderson fokuserer her på at lave film i byen Wamego og udenom Hollywood, og igennem 100 minutter får man et detaljeret og nuanceret indblik i at lave film på denne måde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
