Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

First Love

29. marts 2020 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

First Love billede

Selv en bokser kan pille æg.

Den unge forældreløse bokser Leo, bliver, efter at have været ubesejret, overraskende knock-outet i ringen. En læge tilser ham og fortæller Leo, at han har en hjernesvulst og kun har få måneder tilbage at leve i. Et andet sted i byen tvinges den unge pige ”Monica” til at afbetale sin fars gæld ved at være call-girl under kraftig indflydelse af stoffer imens hun holdes fanget af kæresteparret Yasu og Julie. Et tredje sted i byen beslutter den unge yakuza Kase og den korrupte politimand Ōtomo et komplot mod yakuzaen og deres kinesiske fjender ved røve dem for deres narko.

De mange skæbner mødes ved en tilfældighed, da Leo spiller helt og redder en flygtende Monica fra Ōtomo, og dermed sætter en kæp i hjulet for hele komplottet. Med sin dødsdom over sig, har Leo intet at miste imens yakuzaen forsøger at få regnestykket til at gå op. Og da Kase slår Yasu ihjel for at stjæle stofferne, vil Yasus psykotiske kæreste Julie hævne sig på den skyldige.
Dagens vejr: forvent byger af blod.

First Love er en krimi/thriller/komediefilm fra 2019 instrueret af den vanvittige japanske filminstruktør, Takashi Miike. Filmen fik premiere ved Cannes Film Festival i 2019 på programmet ”Director's Fortnight”. Miike er vanvittig på mange fronter. Dels har han allerede instrueret over 100 film, video og tv-produktioner siden hans debut i 1991 og dels er hans film ofte ret voldelige og bizarre. Miike benyttede ”direkte-til-video” metoden i 90’erne til at lave film, som kunne omgås den stramme censur i biografen og hans succes derigennem fik ham til at lave biograffilm, som blandt gennem filmfestivaler verden over, gjorde ham til et internationalt navn.

Jeg stiftede selv bekendtskab med Miike ved Natfilm Festival omkring årtusindeskiftet med hans fantastiske film Audition (1999) og senere på DVD med den ekstremt voldelige Ichi the Killer (2001), som er en filmatisering af en manga-serie og som blev forbudt i flere lande. Denne filmoplevelse sidder stadig i mig! Men selvom Miike er internationalt berømt for sin absurde, voldelige og perverse filmstil, har han også lavet børnefilm, musicals og periodefilm.

Man er ikke meget i tvivl om, at First Love er en Miike film, da der 30 sekunder inde i filmen kommer et matchcut mellem et bokseslag i en boksekamp og et afhugget hoved, som triller ud på gaden og blinker til kameraet(!). Så lad ikke titlen narre dig, idet det ikke er en romantisk film, selvom filmens velsagtens handler om en boksers første kærlighed. Men den handling er kun den rolige del af filmen.

First Love blander vold, komedie, thriller og romantik i en sær underholdende film. Filmen bygges roligt op for med selvfølgelighed at ende i en munter omgang voldsorgie. Man kan nemt spore træk af Tarantino-vanvid og Coen-agtig humor, men det er virkeligheden bare Miike, som leger med filmmediet.

First Love er en blanding af Jackie Brown (1997), Burn After Reading (2008) og The Departed (2006). Humoren opstår for eksempel når Monica gentagene gange hallucinerer om at blive jagtet af en mand i underbukser eller da Kase i et sekund panikker og kommer til at sende et knytnæveslag i ansigtet på en bedstemor.

Eller mere gennemgående når den japanske Yakuza fremstilles som en flok amatører, nærmest hjernedøde og selvfølgelig uden skrubler. På nogle punkter minder filmen også som en sort komedie a la Anders Thomas Jensens Blinkende lygter (2000) eller Lasse Spang Olsens I Kina spiser de hunde (1999). Menneskeliv tæller ikke for noget, karaktererne er skødesløse og i sidste ende er der ikke rigtig nogle af os, som har lært noget.

Miikes First Love er i sidste ende en gedigen omgang blodsplatter, skøre indfald, perversiteter og lidt romantik. Sådan som en Miike skal være. Den er langt mere tilgængelig end Miike tidligere film, og netop derfor er den heller ikke noget unikum i filmhistorien, som instruktøren selv. Se den, hold dig øjnene, grin og gru. Og så glem den dagen efter.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: First Love
Original Titel: Hatsukoi
Premieredato: 27. marts 2020
Instruktør: Takashi Miike
Skuespillere: Sakurako Konishi, Masataka Kubota, Jun Murakami, Nao Ohmori, Shôta Sometani, Seiyô Uchino
Spilletid: 108 min.
Selskab: OLM, RPC, Toei Company, Universal Pictures, 2019
Genre: Humor , Krimi , Thriller
Link: https://www.firstlovemovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...