Skriv en kommentar
Mia er konstant på kant med loven og har svært ved at tilpasse sig den verden i Essex, hun ensomt bevæger sig rundt i. Hun bor sammen med sin mor Joanne og hendes yngre søster Tyler og drømmer om at kunne leve af sin dans, hun hver dag øver i et forladt lejlighedskompleks. Mia har svært ved at omgås nogen, uden at have det sidste ord, men hendes attitude bliver for alvor udfordret, da moderen en dag tager Connor med hjem. Connor og Mia udvikler et forhold, som er mere end blot det manglende faderlige bånd, hun har manglet i sin opvækst. Men kan Mias adfærd ændres og kan hendes dansedrømme få hende ud af problemerne…
Instruktøren Andrea Arnold vandt Juryens Pris i Cannes for Fish Tank, ligesom hun gjorde med debutfilmen ”Red Road” og det er egentligt ikke så underligt endda. Stilen i Fish Tank minder meget om de tidligere Cannesvindere som fx Ken Loach eller Dardenne brødrene, som alle har prøvet at vinde De Gyldne Palmer og juryens speciel pris. Det håndholdte nærværende kamera, de ægte locations, lokale amatørskuespillere og en virkelighedsnært udsnit af et menneskes historie.
Realismen er central for Fish Tank og derfor er hovedrollen Mia spillet af debutanten Katie Jarvis, som Arnold fandt stående på en togstation i færd med et skænderi med hendes kæreste. Det kan nok virke hånligt på de kæmpende skuespilleraspiranter derude, at en pige får serveret en spillefilmshovedrolle ved blot at være på det rigtige sted, det rigtige tidspunkt, men for Arnold var det vigtigt, at have en som kunne spille sig selv, og ikke spille skuespil. Modsat Ken Loachs totale amatør skuespillerhold, tilføjer Arnold samtidigt filmen en mere rutineret og professionel skuespiller i Michael Fassbender (Inglourious Basterds, Centurion m.m.). Men trods Katie Jarvis manglende skuespillertræning, spiller hun særdeles overbevisende.
Fish Tank er en form for moderne Lolita i en nutidig socialrealistisk ramme og en film om opbrudte familieliv og en piges vanskeligheder i processen til at blive voksen. Som Humbert Humbert i Vladimir Nabokovs roman Lolita, spiller Fassebender her den kærlige Connor, der ud over at ”forelske” sig i moderen Joanne, også får et godt øje til Mia. Mia og hendes søster har åbenlyst manglet en faderfigur, og hun tiltrækkes naturligt af Connors mandige side og samtidigt står hun midt i springet til voksendommen, så det kan være svært at vide, hvad det er rigtigt og hvad det er forkert.
Det virkelighedsnære kommer til udtryk igennem den metode, som Arnold har valgt at lave filmen på. I stedet for at give sine spillere et manuskript, filmede hun historien kronologisk og holdt historien hemmelig for skuespillerne og gav dem kun dagens instrukser til, hvad der skulle ske. Dermed bliver skuespillet mere realistisk, idet spillerne ikke kan kreere deres karakter ud fra filmens slutning, ligesom man heller ikke i virkeligheden ved hvad fremtiden byder.
Filmen er stærk og bygget op omkring en troværdig historie og en gennemarbejdede karakterer. Andrea Arnold og det nye stjerneskud Katie Jarvis er helt sikkert nogen man skal holde øje med i fremtiden. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Fish Tank.
