Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi skal her kigge nærmere på den første af 2 film som begge handler om det berømte salg på Stillehavsøen Iwo Jima. Den ene er ”Flags of Our Fathers” som du kan læse om her er set fra amerikaners vinkel og med udgangs punkt i det berømte billede, der viser 6 soldater rejse det Amerikanske flag. Den er er set fra Japanernes vinkel – ”Letters of Iwo Jima” som du også kan læse om her på On-Z, men fra en anden anmelder.
Begge film er flotte og storslåede og minder os om vigtigheden af vi ikke må glemme at genfortælle historien, hvor grum den måtte være, og for nogen om en krig som ligger meget langt væk men stadig har vigtige budskaber til ikke kun dem som har relation til krigen, men også unge der overvejer at drage i krig eller se film som har lidt mere dybe end de mange hjernetomme shoot the up spil, der også tager udgangspunkt i denne krig.
1 Billede – 2 Film – Masser af følelser
23. februar 1945 tog Associated Press fotografen Joe Rosenthal det uden tvivl mest uudslettelige og uforglemmelige billede af Stillehavskrigen; et fastfrosset historisk splitsekund, hvor fem amerikanske marinesoldater og en sygehjælper ved fælles anstrengelser rejser det amerikanske flag over Mount Suribachi på den japanske ø, Iwo Jima. Rosenthal modtog Pulitzer prisen for billedet. Billedet blev taget tre dage inde i Stillehavskrigens mest uforsonlige og blodige slag om en undseelig lille japanske vulkan-ø med forræderiske sorte sandstrande og dybe svovlholdige huler. For de seks soldater på fotoet var flagrejsningen blot løsningen af endnu en opgave midt i det ufattelige krigshelvede, de befandt sig i. Men for den amerikanske befolkning blev billedet til selve indbegrebet af den heroiske indsats, som landets unge mænd leverede uden tanke for eget liv og førlighed. De seks soldater på bjerget var gruppens sergent, Michael Strank, Rene Gagnon, Ira Hayes, Franklin Sousley, John Bradley og Harlon Block. Af de seks overlevede kun Gagnon, Hayes og Bradley de følgende ugers slag om Iwo Jima.
Den amerikanske befolkning var krigstrætte og manglede at kunne se lys for enden af den tunnel af endeløs død og smerte, som de havde været vidner til i mere end fem år. For dem blev billedet symbolet på, at krigen snart kunne være ovre; tændte håb om at få sønner, kærester og mænd hjem igen og gav mening til dem, der allerede havde mistet deres kære. Den amerikanske krigsindsats blev til dels finansieret gennem salget af de såkaldte War Bonds, som befolkningen købte og dermed var med til at betale den gigantiske regning for krigen. På grund af billedets umiddelbare ikoniske styrke og gennemslagskraft blev de tre overlevende soldater fra flagrejsningen omgående fløjet hjem for at hjælpe med – for syvende gang - at rejse penge til at vinde krigen og vende modløsheden til håb.
Tre soldater, samaritten John ”Doc” Bradley, den PR-sky Pima-indianer Ira Hayes og ordonnansen Rene Gagnon blev pludselig centrum i den forcerede PR-kampagne, der både skulle indgyde håb og rejse penge. Udadtil spillede de rollerne som hjemvendte helte og rejste landet tyndt, holdt de samme heroiske taler, trykkede tusinder af hænder og rejste milliarder af dollars til krigen, men så snart projektørerne var slukket, var virkeligheden en ganske anden. De led alle af frygtelige samvittighedskvaler over at være i sikkerhed, mens deres kammerater stadig kæmpede og døde i krigens helvede. Hayes havde allerede fra begyndelsen et alkoholproblem, der accelererede så voldsomt, at kampagneledelsen var tvunget til at sende ham tilbage til aktiv tjeneste. De andre to fortsatte ufortrødent deres PR-arbejde indtil krigens slutning. Men en del af deres sjæle var for evigt blevet tilbage på Iwo Jimas sorte strande, sammen med tusindvis af deres kammerater – De sande helte fra Iwo Jima.
En Stor historie - Meget lidt tid
Filmen skildre både krigen og slagets gru, med store slagscener a la ”Saving Private Ryan”, med bulder, brag, skrig og masser af død og lemlæstelse og skildring af de 3 overlevendes hjemkomst, hvor de står overfor helt andre problemer, med at falde på plads i det store mediecirkus billedet affødte, men også det at få et normalt liv til fungere efter at have været udsat for så mange traumatiske oplevelser på slagmarken, men også lige pludselig stå som helt og symbol på at krigen stadig havde sin berettigelse.
Personligt syntes jeg at der bliver brugt for meget tid på at vise grusomhederne på fronten til fordel for at komme rigtig ind under huden på de berømte 6 og særdeleshed de overlevende 3. Derfor kan visse af persontegningerne virke noget flade, uklare og savne dybe, men skulle det være opnået ville filmen have været over 3 timer og ikke lidt over 2 timer som nu. Så mindre krig og mere persontegning og skildring af det politiske/økonomiske spil på hjemmefronten kunne have løftet filmen til Oscar-niveau.
Talenter både foran og bag kameraet
Når det endelig skal være er det rart at der ikke er sparet for at gøre denne film til et kvalitetsprodukt og ikke bare metervareaction tilsat politisk korrekthed og slutning. Filmen er fyldt med talenter både foran og bag kameraet, så lad starte med at kigge på de 6 skuespillere, som spiller soldaterne fra det berømte billede.
Skuespilleren, producenten og forfatteren RYAN PHILLIPPE (John ”Doc” Bradley) har hurtigt slået sit navn fast som et af Hollywoods mest alsidige nye unge talenter og ikke kun fordi han var gift med Reese Witherspoon. Han kunne sidste år ses i Paul Haggis’ Oscar-vindende Crash. Phillippe er for tiden aktuel i den spændende thriller Breach om en ung FBI agent, der kommer til at mistænke sin chef for at være spion for USSR. Hans spil i denne og ”Flags ..” er langt fra hans debut i Tony Scotts ”Crimson Tide” og Ridley Scotts ”White Squall”. Men han er vokset i takt med at rollerne er blevet større. Flere af hans film er måske ikke store Hollywood brag, men små og spændende indie film som klart er værd at leje på en regnvåd sommeraften. Blandt dem vil gerne fremhæve ”Homegrown” og ”Igby goes Down”. Phillippe har vundet flere ensemble priser for sine roller i bl.a. Gosford Park og Crash. Han får nok ikke nogen pris for denne, dertil er rollen ikke dyb nok, men han skal helt klart have ros for den.
Den talentfulde og karismatiske JESSE BRADFORD (Rene Cagnon) har senest kunnet ses i Merchant/Ivorys ”Hights” over for Glenn Close og James Marsden. Blandt hans mange film er thrilleren ”Swimfan” og den spøjse ”Bring it on”, om cheerleaders, hvor han spillede med Kirsten Dunst. Bradfords første større rolle var i Steven Soderberghs ”King of the Hill”, hvorefter han bl.a. har været med i James Ivorys ”A Soldier’s daughter never Cries”, Iain Softleys computer-kultfilm-hit ”Hackers” og ikke mindst Baz Luhrmanns meget kulørte og flotte ”Romeo+Juliet”.
Saulteaux Indianske ADAM BEACH (Ira Hayes) har siden sin debut i starten af halvfemserne været et kendt ansigt i adskillige TV serier og spillefilm, herunder ”Smoke Signals” og John Woos skuffende ”Windtalkers”. Han har senest spillet med i Simon Wincers episke miniserie ”Comanche Moon” som vi stadig har til gode på de danske skærme. Blandt hans mange andre film er “The Big Empty”, “Last Stop” og “My Indian Summer”. Dog har han, som så mange andre spirrende talenter, lidt den skæbne at hans film i Danmark enten ikke er kommet op i biografen, men direkte ud på dvd eller blevet vist en sen nattetime på tv. Selvom han aldrig har haft en fast rolle I en tv-serie har man alligevel kunne opleve ham i et eller flere afsnit de populære afsnit af serier som fx ”JAG”, ”Lonesome Dove”, ”The Dead Zone” og ”Walker, Texas Ranger”, og da disse serier er blevet genudsendt flere gange kan det være at du sikkert mere genkender ham fra en af disse, end hans filmroller.
BARRY PEPPER (Sergent Mike Strank) blev første gang for alvor bemærket i en lignende rolle som snigskytten Jackson i Steve Spielbergs ”Saving Private Ryan”. Han spillede sidste år den ene hovedrolle i Tommy Lee Jones’ instruktørdebut, ”The Three Burials of Melquiades Estrada”, der deltog i hovedkonkurrencen i 2005 Cannes Film Festivalen. Pepper har også prøvet at stå bag kameraet da han producerede både ”3: The Dale Earnhardt Story” - en film om Nascar racerkøreren, der i 2001 blev slået ihjel på sidste omgang af Indy 500. Blandt hans mange andre film du har set ham i er Tony Scotts ”Enemy of the State” og ikke mindst Frank Darabonts fængslende drama ”The Green Mile”. Pepper er på vej med endnu en spændende film nemlig thrilleren ”Unknown”, men nu må se om og hvor den eventuelt får premiere eller om vi skal kigge efter den på udlejningshylderne.
JOHN BENJAMIN HICKEY (Keyes Beech) er også et kendt ansigt for sine mange episoderoller på TV, herunder i serier som ”Law and Order”, ”CSI”, ”Sex and the City” og ”Alias”. Blandt hans mange film er Ang Lees The Ice Storm, Roger Michells ”Changing Lanes” og senest, Robert Schwentkes ”Flightplan”.
Jeg kunne fortsætte med at remse de mange gode skuespillere, men jeg har valg dem, som træder mest i karakter i forhold til de andre, som ikke nødvendigvis er dårlige. Fælles for alle disse skuespillere og de øvrige medvirkende er, at tros meget erfaring i branchen, har de aldrig lige fået den rigtige rolle så de er slået rigtig igennem i Hollywood, men det giver bare filmen mere realisme og troværdighed til de personer de forestiller på samme måde som skuespillerne i TV-serien ”Band of Brothers”. I en film af denne type er det særlig vigtigt, at et kendt ansigt ikke fjerner fokus fra historien, så på den ene side genkender man ansigtet og føler sig underlig tryg, lidt ligesom når man møder en gammel skolekammerat på gaden, og det giver filmen en meget down to earth feel, som så igen slår en i hjertet når de dør eller bliver såret. Når man efter have set filmen ser ekstra materialet og hører den virkelige historie om de 6 mænd, går det op for en, hvor godt de rent faktisk spiller og hvor godt filmen er castet, at man hurtigt få lyst til at se filmen igen, på tros af dens grusomhed og barske historie, som man ikke lige bliver i godt humør at få fortalt.
Men hvor dem foran kameraet er båret primært at nye unge talenter er det de mere tunge drenge, som står bag kameraet, så lad os da også tage et kig på de store navne bag denne produktion.
Filmens instruktør CLINT EASTWOOD behøver næppe meget spalteplads for han er en af de tunge drenge både foran og bag kameraet på adskillige film, og har både mange fans hos begge køn og i mange alders grupper og han vundet både meget anerkendelse og flere priser gennem sin lange karriere.
Den svære opgave at overføre James Bradleys ord og bogens beskrivelser og handling til film er blevet lagt i 2 af Hollywoods fortiden mest kompetente herrer. Den ene var WILLIAM BROYLES JR. er selv tidligere marine og jagerpilot. Hans debut var TV serien ”China Beach”, der foregik på en amerikansk base under Vietnamkrigen og miniserien ”J.F.K: Reckless Youth”. Hans første spillefilmmanuskript, der også skulle slå hans navn fast var til Apollo 13, som han blev Oscar-nomineret for. Men hans ord har du også kunne høre i film som ”Lokkeduen”, ”Castaway”, ”Unfaithful” og Golfkrigsfilmen ”Jarhead”. Mere kendt på disse kanter er måske PAUL HAGGIS som i 2006 blev den første manuskriptforfatter, der i to år i træk var nomineret til en Oscar for årets Bedste Manuskript for ”Crash” (i 2006, som han vandt) og ”Million Dollar Baby” (i 2005, hvor han ”kun” blev nomineret). Haggis er virkelig vokset siden han arbejde på tv-serier, som ”thirtysomething” og ”Walker-Texas Ranger”. Lige nu er han aktuel med spillefilmene ”The Last Kiss”, ”Letters from Iwo Jima” og ikke mindst den nyeste 007 film – ”Casino Royale”.
STEVEN SPIELBERG er producer på filmen og behøver næppe den store præsentation, men med sig i producersofaen har han ROBERT LORENZ, der i mange år har fungeret som second unit director på en lang række af Clint Eastwoods film, inden han selv begyndte at producere film. Blandt de 20 film han har produceret, er bl. a. ”Mystic River” og ”Million Dollar Baby”.
TOM STERN er Eastwoods foretrukne billedmager, der har været hans faste mand på en lang række film, herunder ”Blood Work”, ”Mystic River”, ”Million Dollar Baby” og ”Letters from Iwo Jima”. Men der har også været tid til at arbejde på andre projekter med andre instruktører han har bl.a. også stået bag kameraet på film som ”Bobby Jones: Stroke of Genius”, ”Romance and Cigarettes” og dvd aktuelle ”The Last Kiss”. senest har han arbejdet sammen med Susanne Bier på hendes første engelsksprogede film – ”Things We Lost in The Fire” med bl.a. Halle Berry og Benicio del Toro på rollelisten.
JOEL COX er endnu én af Eastwoods faste folk, der har været med til at klippe en lang række af hans film, der går helt tilbage til 70’erne i form af bl.a. ”The Enforcer”, men også op gennem 80’erne med bl.a. kriminalfilmen ”Tightrope”, westernen ”Pale Rider” og den smukke musikfilm om saxofonisten Charlie Parker ”Bird”, men vi må ikke glemme hans både smukke og barske billeder til ”The Unforgiven”, som han indbragte ham en velfortjent en Oscar. Udover sidste nævnte er mine favoritter klart ”Broerne i Madison County”, ”Mystic River” og Million Dollar Baby, som han fortjent blev nomineret for, da det klart er billedsiden, som er med til at gøre disse film til oplevelser udover det sædvanlige. Det er film som på samme måde som ”Flags of Our Fathers”, alle er båret af intens stemning og billederne gør, at de kryber helt ind under huden på seeren og gør sit til at filmen bliver siddende i én også længe efter lyset i biografen er blevet tændt.
HARRY BUMSTEAD, der trist nok døde under optagelserne i en alder af 93 år, var en legende i Hollywood med flere end 100 film på sit CV som enten Art-, sæt- eller Production Designer. Blandt hans mange film skal nævnes ”Vertigo”, ”To Kill a Mockingbird”, ”The Sting” og ”The Unforgiven”, der alle enten vandt eller blev nomineret til en Oscar. Takket være ham er man gang på trukket ind i filmenes univers uanset hvilken tid den foregik i. Selv de ældre af hans film, står som skoleeksempel hvordan det skal gøres rigtig.
DEBORAH HOPPER er endnu en af Eastwoods nære fortrolige. Hun debuterede som Costume Designer i Sondra Lockes (Eastwoods ex-kone) ”Impulse” og har siden leveret kostumer til bl.a. ”Space Cowboys” og ”Blood Work”. Hopper har desuden fungeret som enten Costume Supervisor eller Wardrobe på de fleste af Eastwoods film siden starten af 80’erne.
Lad os tage et kig på hvad du ellers får med når du investere i denne flotte 2 disc udgave . . .
Ekstra materiale
Med det stigende antal film og tv-serier om og baseret på Anden Verdenskrig havde jeg forventet noget rigtig godt ekstra materiale på denne udgivelse, og for første gang i lang tid blev disse forventninger indfriet nogenlunde tilfredsstillende.
Det første som slår en er at der ikke er det snart obligatoriske kommetarspor fra enten instruktøren, skuespillerne eller andre kompetente folk enten fra filmen eller i relation til filmens emne, så du skal smide disc 2 i maskinen før du får noget at vide, men hellere det end de gentager sig selv masser af gange eller sidder og roser sig selv og hinanden i et kvalmende spor, selvom et spor med en historiker ville ikke have været dårligt.
Der lægges ud med Introduction to the film by Clint Eastwood, hvor Eastwood redegør, hvordan de 2 film blev en realitet og hvad som motiverede han til at gå i gang med så stort et projekt med at lave 2 store film, med så forskellige synsvinkler.
I Words on the Page tager man fat på bogen bag filmen. Dels den spændende historie om hvordan bogen blev til, men også om hvor svært det var at omsætte den til et fornuftigt manuskript, hvilket bestemt ikke var nogen nem opgave, som dog alligevel endte med at falde ud til alles tilfredshed.
Six Brave Men får man den meget følelsesladet beretning om de 6 mænd på billedet og deres liv og skæbne både før, under og efter krigen. En beretning, som man får en lille klump i halsen af at høre, hvis man da ikke har et hjerte af sten.
Raising the Flag viser lidt om indspilningen af den berømte flagrejsning og hvor vigtig de var for de unge skuespillere at gøre det så korrekt som muligt, og i den rette ånd og med så mange detaljer som muligt. En featurette, som nok mere taler til amerikanerne end os danskere.
Visual effects er en rigtig god gennemgang af, hvordan man skabte den realisme, som præger hele filmen både alt fra valg af locations, til hvordan man skabte en hær af CGI soldater, naturtro eksplosioner, over genskabelse af øen Iwo Jima, da man ikke måtte filme på det rigtige ø.
Looking Into The Past viser i farve og s/h billeder fra bl.a. nyhedsruller og billeder fra fronten og triumfturnen rundt i USA og krydder det hele med facts om slaget. Når man ser disse rigtige billeder fra den gang går det op for en, hvor godt det er lykkedes for filmmagerne denne gang at skabe den rette stemning både fra fronten, men også hjemme i USA, hvilket trækker filmen op.
Der rundes meget passende af med filmens trailer, som sjovt nok giver den effekt at man får lyst til at se filmen igen efter man har gennemset dette meget grundige ekstra materiale.
Efter flere uger med dårligt eller slet intet ekstra materiale, er det dejligt, at se en film, som virkelig giver en lyst dels til, at se filmen endnu engang, men også straks løbe ud og investere i ”Letters From Iwo Jima” for at se og høre om japanernes synsvinkel på slaget.
Video
Billedet er i 2.35:1 Anamorphic og står fantastisk flot og står både skrapt og flot uden nævneværdige problemer hverken i meget mørke eller scener med meget sort. Der er således ingen større spor af komprimeringsfejl eller andre digitale artefakter og dem som er skyldes mere, at filmen er skudt på rigtig film og ikke digital video.
Audio
Lyden får serveret i en helt fantastisk Dolby Digital 5.1 - det er af det flotteste lydspor jeg længe har hørt. Der er flot balance mellem musik, tale og effekter, dog kan derfor undre, at der ikke har været plads til et DTS mix. I stedet er blevet plads at du også kan høre dem tale Italiensk, hvis du har de lyster.
Konklusion
Dette er en mindst lige så vigtig film, som ”Saving Private Ryan” og TV-serier som ”Band of Brothers” var det for et par år siden selvom, den dog mangler noget på persontegningen og skildringen af det politiske efterspil, og de men de hjemvendte soldater måtte slæbe rundt på.
Den er ikke ligeså god som ”Letter from Iwo Jima”, men sammen og set som en film et rigtig godt og rigtig godt dokument for skildringen af et af de mest blodige slag og vigtige begivenheder under anden verdenskrig, som man ikke bør gå uden om, blot fordi det er endnu en film om denne tid. Skuespillet er godt og instruktionen er solidt, så man keder sig ikke et sekund så længe de snurrer i maskinen.
Dette er samtidigt en meget flot udgivelse, med godt ekstra materiale, som vi har fået her i Danmark, der helt klart skal sammen med ”Letters From Iwo Jima” stå i reolen ved siden af ”Saving Private Ryan” og ”The Thin Red Line”, der efter min mening er de bedste anden verdenskrigsfilm i nyere tid.
NB ! Der findes masser af billeder fra filmen på nettet, så derfor har jeg prøvet at finde nogen af de lidt ”sjovere” billeder, som du ikke finder i andre anmeldelser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
