Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Fleetwood Mac: Destiny Rules

18. oktober 2004 af Jeppe Krogh

4 stjerner Skriv en kommentar

Fleetwood Mac: Destiny Rules  billede

Dette er en hudløs ærlig skildring af gruppens strabadser under indspilningerne til deres første studioalbum i 15 år. DVDen henvender sig hovedsageligt til de, som allerede af fans af gruppen.

Hvis du ikke synes, du kender så meget til Fleetwood Macs og ønsker at lære deres musik at kende, så er denne DVD ikke den rigtige at investere i. På nær et par indledende linjer om vigtige årstal for gruppen, så indeholder dokumentaren ingen introduktion til gruppen for nye interesserede. DVDen er dog interessant som dokumentation for at det nok måtte være et enormt arbejde, at få fire forskellige personer med forskellige idéer til at komme til enighed. Lindsey og Stevie havde begge skrevet sange til albummet og har deres egne idéer til hvordan de skal udføres. Dertil har de tidligere været gift og de er begge meget påpasselige med at overtræde hinandens grænser. Lindsey og John var i starten enige om, at gruppen burde lave en dobbelt-cd, men inde i indspilningen af cd’en, skiftede John mening og det var Lindsey ikke tilfreds med. Mick, som er basspilleren, indrømmer at han bliver utrolig træt af at spille de samme sange dag ud og dag ind. Så er det bare et problem at indspilningerne ender med at vare halvandet år … Disse er blot nogle få af uoverensstemmelserne i filmen, der gør det til en stressfyldt opgave for gruppens medlemmer at lave deres nye album.

Fleetwood Mac-dokumentarfilmen er instrueret af de to helt ukendte Matt Baumann og Kyle Einhorn. De har også begge produceret den i fællesskab med Stephen J. Ross. Filmskaberne brugte både håndholdte og skjulte kameraer, og det virker rigtig godt. Seeren er, ligesom kameraet, en flue på væggen, når gruppens medlemmer giver udtryk for deres reservationer og problemer med diverse ting i løbet af indspilningen af albummet. Stemningen er rå og direkte, og selvom de ikke har arbejdet sammen i 15 år, er alle sår så absolut ikke helet. Det er historien og relationerne personerne i mellem, der vises, og ikke flotte og stort opsatte billeder. Helt som vi kender det fra dokumentarfilm-genren, virker det ikke som om at noget som helst er klippet ud fordi det ikke måtte vises. Det er sandheden om Fleetwood Mac, som seeren præsenteres for i denne film.

For nye lyttere, og seere, kan DVDen godt blive ensformig i længden. Vi følger blot disse fire personer igennem skævt, håndholdte kameraer eller skjulte kameraer i en sær grøn farve. Det kunne være fordelagtigt med en lille introduktion til bandets medlemmer. I løbet af filmen hører og ser man lidt til Lindseys og Stevies baggrunde, men ikke de andres. Det er selvfølgelig vigtigt for filmens feel, at man ikke afbryder den fortættede stemning i løbet af dokumentarfilmen, men en introduktion til gruppen enten før eller efter ville gøre underværker. Man hører brudstykker af den kommende cds musik, men det er ikke nok. Det ville have klædt DVDen at byde på noget af gruppens musik også. Så, som det foreligger her, er Fleetwood Mac: Destiny Rules et interessant og ærligt eksempel på en gruppes kunstneriske og kommercielle uoverensstemmelser, men mangler overblikket, Efter at have set filmen, kender vi stadig ikke gruppens medlemmer særlig godt og vi lærer intet om deres musik, deres plads i musikhistorien og baggrunde. Denne seer giver denne DVD 4 stjerner ud af 6.

Ekstramateriale: Der er intet ekstramateriale og nogle af gruppens musiknumre burde være inkluderet. Det er fuldstændig uacceptabelt at der ikke er undertekster på filmen. For det første, kunne seeren måske gå glip af nogle af de små ordvekslinger eller henkastede bemærkninger. For det andet, så er det da helt klart, at en regionkode 2-DVD, der bl.a. henvender sig til Danmark, Norge og Sverige, burde byde på disse landes undertekster. En 79 minutters lille og rå film uden baggrund eller musik, er bare ikke nok. Ekstramaterialet får 1 stjerne ud af 6.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
BMG Danmark.

Titel: Fleetwood Mac: Destiny Rules
Original Titel: Fleetwood Mac: Destiny Rules
Premieredato: 20. september 2004
Genre: Dokumentar




banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...