Skriv en kommentar
Udenrigsjournalisten Rikke Lyngvig (Iben Hjejle) lever det farlige liv med et job som journalistisk efterforsker i Helmand-provinsen. Desværre krydser hun Talebans udsendte, da hendes kontakter er målet for likvidering. Hun selv slipper, men tages som gidsel i en afghansk udørk, hvor terrorcellen er placeret.
Hun opnår kontakt med den unge Taleban debuterende Nazir (Faigh Zamani), hvis far er blevet skudt ned i det amerikanske tropper ved en fejltagelse. Han er derefter blevet headhuntet af Taleban, som har udnyttet hans had og indestængte raseri.
Som oppasser for Rikke, skaber de en form for gensidig forståelse. Han bliver presset med kamera, der skal dokumentere at han skærer en finger på journalisten, en for hver dag der går, indtil Danmark trækker sine tropper ud af landet. Efter 10 dage får hun skåret halsen over foran kameraet. Kun en dag går, og en finger skæres over. Nazir trodser sit eget liv, og hjælper Rikke til flugt. Hun finder byen efter flere timer, og hurtigt bliver hun sat i et fly mod København.
Hun kommer hjem til en nation, der hurtigt heltedyrker hende. Hun får fortalt historien og solgt bogen som bestseller. Dog med en løgn om at hun ikke selv slap fri af Taleban, men blev hjulpet, for at kunne skåne Nazir´s liv.
Kollegaen Arne (Henrik Prip), er fyldt med mismod og misundelse over hendes hurtige berømmelse, og har skæbnesvangert fået den tvivlsomme ære, at skulle interviewe hende til deres egen avis.
En gammel kæreste, gift og med børn selvfølgelig, Thomas (Lars Mikkelsen) tager kontakt med hende, og en ny usikker med følelsesladet romance træder i scene.
Alt går som planlagt, indtil Nazir en dag står i Danmark, som illegal indvandrer, og tager kontakt med Rikke.
Han bliver af myndighederne placeret på et asylcenter, men tager flugten. Da Arne ser hans billede i avisen, som meldt savnet, genkender han Nazir, som personen på bagsiden af Rikkes bog. Flugten kan begynde på ny.
Katrine Windfeld har sine metier i orden på tv produktions siden, med tv serierne ”Kongemordet”, ”Kronprinsessen”, ”Sommer” m.fl.
Her gør hun sin entré på det store lærred. Og selvom hendes talent yder hende selvretfærdiggørelse omkring den politiske thriller, tages en lidt for stor mundfuld med at lægge sig ud i den politiske thriller genre i biografformatet.
Olav Hergels populære bog, med selv samme titel ”Flygtningen” danner baggrund for filmen. Men er mange huller undervejs. Som Arne i filmen udtaler, hvordan kan man undslippe Taleban. Da journalisten flygter, sover op til flere bevæbnede vagter. Og hvorfor sætter hun Nazir´s billede på bagsiden af sin bog, når hun vil skjule hans identitet. Det virker direkte stupidt. Også en flygtninge-minister, der uden skelen til næste folketingsvalg, fremstår som en unuanceret og benhård regelrytter.
Uden at have læst bogen, skulle filmen være strammet op med manuskriptet, og Hergels satiriske vinkel er sparet væk, for at intensivere beretningen.
Der er mange gode skuespils præstationer, Iben Hjejle giver karakteren en troværdighed. Lars Mikkelsen er igen en fornøjelse. Og desværre ser man alt for lidt til Søren Sætter Lassen, også i denne med sin korte birolle, dog bedre end intet gensyn.
Kollegaen Simon Stahlo glimrer ved sine nærstudier af mennesker, og bevæger sig i rum som han kan styre, det kunne instruktøren Windfeld måske anvende. Hun er ude i det store ærinde, der er mange temaer i luften, mere fokus på konkrete aspekter, ville have skærpet filmens brændstof. Eksempelvis behøvede Thomas ikke at være sin kone utro osv. Der er også stof til eftertanke over vores flygtninge politik. Filmen har mange gode momenter, blandt andet og ikke mindst forstår den at underholde.
