Skriv en kommentar
Et ganske normalt udseende hus i Tokyo besidder en forbandelse. De ånder huset har, sørger for at enhver der træder ind i huset ikke lever meget længere. Karen er en amerikansk udvekslingsstudent, som får sit første job alene, hvor hun skal passe den gamle dame i huset. Hende der plejer at passe hende er nemlig ikke dukket op på arbejde. Snart viser hele forbandelsen sig for hende, og både Karen, hendes kæreste Doug og en politibejent ved navn Nakagawa samt mange andre bliver viklet ind i husets historie.
Forbandelsen er et amerikansk remake af filmen Ju-On, som der indtil videre findes 4 forskellige film af i Japan (2 TV-film og 2 biograffilm). Jeg ville nok betegne den som den mest succesfulde af de amerikanske remakes baseret på japanske gysere indtil videre, og det kommer nok af at de ikke har valgt at lave så meget om og har brugt den samme instruktør/manuskriptforfatter som på de originale film. De ændringer de dog har valgt at foretage er ikke ligefrem heldige, da de har valgt at skære mange af bihistorierne af og selvfølgelig amerikaniseret filmen en smule, men det kan man jo nærmest ikke komme uden om. Derfor er historien blevet en del mere simpel og ligetil. Der hvor filmen dog vinder point er at atmosfæren er bibeholdt, og den japanske myte forbliver intakt og tro mod den originale historie.
Instruktøren hedder Takashi Shimizu, og det er så ham mange mener har lavet den mest uhyggelige film i nyere tid, nemlig originalen Ju-On. Han er desuden i øjeblikket i gang med at lave Forbandelsen 2 (amerikansk version) og Ju-On 3 (japanske version), så man kan sige han ikke kan få nok af denne historie. Shimizu bruger meget klassiske chok effekter, der virker fordi han har styr på håndværket. Han har også kun benyttet sig af et minimum af CGI, som jeg ellers mener at den amerikanske The Ring blev al for opslugt af, og derfor virker filmen mere autentisk. Han har sammen med Stephen Susco skrevet manuskriptet, der som sagt ikke er helt så gennemført som hans oprindelige, men lettere at sluge for det amerikanske (og vel til dels danske) publikum. Desuden skal de også lige nævnes at Sam Raimi (Evil Dead og Spiderman filmene) er executive producer på Forbandelsen, men altså ikke producer som reklamerne og coveret ellers praler af.
Der hvor filmen virkelig taber point er i de amerikanske skuespillere med undtagelse af Bill Pullman (Lost Highway, The End Of Violence). Sarah Michelle Gellar (serien Buffy, Scooby Doo) er ikke en god skuespillerinde, og hun kan da slet ikke styre en hovedrolle i en nogenlunde seriøs film. Hun grænser sig oftest op af det irriterende, og det at hun er med i ret meget af filmen, ødelægger det altså visse scener, som ellers havde virket hvis nu en talentfuld skuespillerinde havde fået rollen. Hendes kæreste i filmen bliver spillet af Jason Behr, og det er ham der har ”hovedrollen” i serien Roswell. Han er ganske enkelt elendig, og faktisk langt værre end Gellar. Heldigvis er han ikke så meget med, men når han er, kommer man automatisk til at sidde med et løftet øjenbryn og grine lidt af ham.
På trods af de enkelte fejl kommer man altså ikke til at bryde ud i latter af dem, som ellers godt kunne ske med The Ring (ja, både 1 og 2). Forbandelsen har desuden også beholdt sin ikke lineære fortælleteknik, og det er en satsning i sig selv, man kun kan beundre. Og i denne Uncut udgave er filmen ca. 8 minutter længere, og selv om coveret pryder af mere blod, er det ikke det der er det vigtige. Der er nemlig kommet lidt mere japanske galskab med i filmen, og den er blevet den tand mere voldlig, som man måske godt kunne have savnet. De 8 minutter klæder altså filmen meget godt, og det er nok pga. dem at den lige får den stjerne ekstra.
DVD’ens ekstramateriale består hovedsageligt af featurettes, en 50 minutters lang og et par korte. Den lange holder interessen fint, men den svæver al for lang tid på overfladen, og kommer aldrig rigtigt i dybden på filmen eller arbejdet bag. De korte er derimod rigtigt gode, og er man fan, opfordres kraftigt til disse. Selvfølgelig kunne man godt savne slettede scener (hvis der ellers er nogen? Men det er jo ikke en Director’s Cut version vi har her) og kommentarspor selvom Shimizu ikke snakker engelsk. Ekstramaterialet ender på 3 stjerner, helt udmærket, men det kunne være bedre, og der kunne være mere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
