Det gik ellers lige så godt for politiinspektør Sandra Pullman. Hun havde en god karriere og var på vej steder hen i korpset. Men da hun under en razzia kommer til at skyde en hund, går det helt galt for hende. Hun bliver forflyttet til en nyoprettet afdeling, hvor hun skal lede en flok pensionerede politimænd. Gruppen har til opgave at opklare de ellers glemte og henlagte sager, så det er med andre ord noget af en rutsjetur ned ad karrierestigen.
Sandra er langt fra tilfreds med sit nye job, men hun har ingen anden udvej end at tage det og få det bedste ud af det.
Hun får tre nye medarbejdere; Den sørgende enkemand Jack Halford, der endnu ikke har vænnet sig til at være alene, den dybt neurotiske Brian Lane og en af de bedste til at fange tyve i sin tid, Gary Standing.
Det viser sig hurtigt at de tre ældre herrer ikke har den fjerneste anelse om hvordan moderne politiarbejde foregår, og det ser mere end tvivlsomt ud for den lille afdeling, da de får deres første sag.
I første episode skal enheden finde ud af sandheden om et mord begået for næsten tyve år siden. Det bliver en hård omgang for de fire, men i det mindste kommer de lige så stille til at holde af hinanden på trods af deres forskelligheder.
I andet afsnit må afdelingen endnu en gang rejse tilbage i tiden for at løse en gåde om et tragisk selvmord og et mord på en lille dreng.
I tredje afsnit er det mordet på en ung, kvindelig betjent 17 år tidligere, der sætter de fire på hårdt arbejde.
Fornyet mistanke er først og fremmest en krimiserie, der er utrolig godt sammensat. Lige fra manuskript til det visuelle udtryk er serien virkelig velproduceret. Det er desuden forfriskende at se en række, skal vi sige ældre, skuespillere, fremfor de sædvanlige unge og smarte, der oftest optræder i krimiserier.
Virkelig godt beskrevet er det forhold, der efterhånden opstår mellem medlemmerne af gruppen. De lærer efterhånden at holde af hinanden, og der opstår efterhånden noget, der kan ligne et venskab mellem dem.
Fornyet mistanke er både underholdende og spændende, det er bestemt en serie, der vil gå rent hjem hos fans både britisk krimi og britisk humor.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.