Skriv en kommentar
”Det er en fjende omkring os, der forsøger at tage livet af menneskeheden, og vi skal stå sammen og bekæmpe den fjende.”
Sådan bliver konflikten tegnet op i dokumentaren Forsøget om en ny alternativ kræftbehandling. Filmen følger to kvinder og deres familier, mens de fortvivlet forsøger at udsætte den dødsdom som modermærkekræft er for de fleste. Men alt er ikke så dårligt, at det ikke er godt for noget. For disse kvinder er ikke blandt de fleste.
Herlev Hospital er nemlig som de første i Europa i gang med en eksperimental behandling og de to kvinder vi følger er en del af behandlingen. En behandling, hvor man tager en patients kræftvæv, træner millioner af immunceller til at æde kræftvævet, hvorefter immuncellerne bliver givet til kræftpatienten. Det kan lyde lidt mærkeligt, men idéen er ganske enkel at immunforsvaret skal lære selv at identificere, bekæmpe og i bedste fald helt fjerne kræftvævet.
Overraskende afbalanceret
Det er dog stadig en eksperimentel proces, som ikke overraskende viser sig at være meget krævende for alle de involverede både patienter, familier og lægerne. Heldigvis for både filmen og os seere udnytter filmens producenter det ikke til at lave en rigtig tåreperser - som der ellers kan være for vane i i brede dokumentarer. I stedet er der en meget bedre balancegang mellem patos og logos, end man kunne forvente, faktisk er dokumentaren så godt afbalanceret at man både får et virkelig godt indblik i selve den medicinske proces uden det bliver og kedelig, og føler med familierne uden, at man græder sig igennem filmen.
En filmisk billedside
Et andet meget positiv element ved filmen, der imidlertid ikke er blevet berørt, er den ekstremt flotte billedside. Der er flere passager, hvor man føler at man ser en spillefilm, der er blevet produceret for flere millioner kroner, hvilket er et vidnesbyrd om producenternes blik for billeder, og så i situationer, hvor der ikke har været tid til at opstille en scene. De fine ord stopper dog ikke her, for menneskerne fremstilles på fin og forstående maner, uden på noget tidspunkt at virke karikerede og manipuleret.
Alt i alt er Forsøget en langt bedre og afbalanceret dokumentar end man måske kan forvente, når den er henvendt så stort et publikum, men på trods af et mindre fokus på medfølelse og en større veksling mellem patos og logos, bliver dokumentaren aldrig kedelig og kan ses og forstås af alle uanset alder og baggrund.
