Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fortidens skygge

29. juli 2012 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fortidens skygge billede

Ganske habilt bud på en dansk kriminalthriller…

Et sted i København stiger en mand ombord på en bus. Da døren lukkes med det karakteristiske sus, trækker den ukendte mand en lyddæmpet pistol og dræber buschaufføren og de tilbageværende passagerer på klods hold. Betjenten Katrine Jensen (Laura Bach) og retspsykiateren Thomas Schaeffer (Jacob Cedergren) bliver sat på den makabre mordsag, der viser sig at involvere en voldsom begivenhed fra Schaeffers fortid.

Der bliver gået direkte til makronerne i Birger Larsens ”Fortidens Skygge”, der afsluttede TV2 serien ”Den som dræber”, der løb over de danske tv-skærme i 2011.
Tv-serien blev ikke ligefrem det hit som TV2 og producenterne fra Miso Film havde håbet på, og biograffilmen fik da også en lunken modtagelse af publikum såvel som anmeldere. For tv-seriens vedkommende var problemet måske, at det danske tv-publikum ikke var klar til en serie, hvor de enkeltstående historier blev fortalt i to afsnit, og som oven i købet smurte godt med blod og brutal vold ud over tv-skærmen i bedste sendetid. ”Fortidens Skygge” fik derimod hug for at minde for meget om en tv-produktion, der lige så godt kunne være sendt i fjernsynet i stedet for at blive vist i biografen.

Som kriminalthriller holder ”Fortidens Skygge” et ganske hæderligt tempo, og der tilbydes rigeligt med spænding og plot-twists til at holde publikums opmærksomhed fanget. Dog gives der ikke megen introduktion til historiens to hovedpersoner Katrine og Thomas, der uden videre kastes hovedkulds ind i det makabre plot. Den interne dynamik mellem de to hovedkarakterer, som gradvist er blevet opbygget gennem tv-seriens afsnit, vil simpelthen være ikkeeksisterende for de publikummer der ikke har set de bagvedliggende tv-episoder.

Skuespillet er dog ganske godt. Især Jakob Cedergrens præstation som retspsykiateren Schaeffer, der pludselig må se sig selv som centrum for en galnings blodige fantasier, er ramt lige i øjet. Sangeren Simon Kvamm gør en overraskende god psykopat, og scenen hvor Kvamm parterer et levende offer, ved at følge opskriften på partering af en kylling, fik det til at købe koldt ned af ryggen på denne anmelder.

”Fortidens Skygger” har bestemt sine fejl og mangler. Plottet er måske lige lovligt ambitiøst når det kommer til realisme, ligesom replikkerne til tider skurer fælt i ørene. Men nå det så er sagt, så er filmen stadig et godt eksempel på en dansk genre-film, det tør tage nogle chancer i forhold til hvad en dansk politifilm kan indeholde. ”Fortidens Skygge” er et underholdende bekendtskab, der holder spændingen og pulsen oppe.

Der er intet ekstramateriale til "Fortidens Skygge"

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.

Titel: Fortidens skygge
Original Titel: Fortidens skygge
Premieredato: 10. juli 2012
Instruktør: Birger Larsen
Skuespillere: Laura Bach, Jakob Cedergren, Lars Mikkelsen, Simon Kvamm, Lærke Winther, Lars Ranthe
Spilletid: 92 min.
Selskab: Miso Film ApS 2012/SF-Film 2012
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...