Det er mandag morgen, 2002. I filmstudiet går en drenget mand rundt og fløjter. Han sætter sig til rette og råber ”Værsgo!”. Mandens navn er Tomas.
Det er sådan det begynder, og det er sådan det er. Tomas med efternavnene Villum Jensen stødte på ”Min Søster Børn”-filmene i Hundested Bio. Adskillige år senere er det ham selv som står bag den nye udgave af filmserien. Den første film kom sidste år og den næste med titlen ”Min Søsters Børn i Sneen” får premiere på fredag. Vi mødte instruktøren til en snak om fortsættelser og forpligtelser.
Det er præcist et år siden, at instruktøren sidst kastede sig over at modernise de folkekære film. Og Tomas Villum Jensen havde da også sine betænkeligheder med at lave en efterfølger: ”Hvis man skal lave en toer skal man virkelig gøre det ordentligt. Hvis man lokker folk i biffen fordi de har nydt en etter kan man ikke tillade sig at slappe af. Man må også give dem noget andet end etteren”, udtaler instrukrøren som desuden pointerer, at man selvfølgelig heller ikke må fjerne sig for langt fra den oprindelige film: ”Jeg mente, at vi skulle flytte universet så langt fysisk væk fra den første film som muligt. Altså væk fra huset og væk fra haven. At valget faldt på skitur i Norge hænger nok mest sammen med min egen trang til netop den ferieaktivitet. Samtidig kan man sige, at skærer man ind til benet, er det samme koncept som altid. Børnene er væk fra deres forældre og onkelen tager over.”
Men selv om der er tale om samme koncept har Villum Jensen gjort en del ud af at nyskabe de gamle film.
”Der er bestemt ikke tale om en genindspilning. Jeg ville lave en moderne udgave af filmene. Derfor er den politiske korrekthed også forbigået. Børnene er frækkere. Vittighederne hårdere. Jeg er vild med at arbejde med børn og unge. Det er svært men også inspirerende. Desuden har jeg ikke lagt fingre imellem. Børnene har fået lov til at bruge det sprog, de er vant til”, siger han.
Folkekomediegenren var på sit højeste i 50’erne. De hyggelige films årti. Siden da har genren haft enkelte revival-film såsom Walter og Carlo-serien i 80’erne. Tomas Villum-Jensen har dog snarere kigget over Atlanten efter inspiration til humoren i de nye film.
”Jeg er vild med gamle komedier som Charlie Chaplins farcer og nyere ting som Vild Med Mary og Alene Hjemme-filmene. Amerikanerne er utrolig gode til at skabe et univers, hvor alt kan ske. De tør godt overdrive. Det er vi ikke så gode til herhjemme. Det er denne overdrivelse, jeg gerne vil have frem. Derfor har jeg søgt at gøre den nye film endnu mere ekstrem end den fra sidste år. Jeg vil gerne skabe en art tegneseriestemning, hvor onkelen flyver 40 meter gennem luften, rejser sig og går videre.”
Villum Jensen balancerer således et sted mellem konceptdyrkelse og fornyelse. At han er sine forpligtelser bevidst er der ingen tvivl om.
”Man kan selvfølgelig aldrig vide om film bliver en økonomisk succes men jeg mener, at man altid har en forpligtelse til at gøre sit bedste. En forpligtelse overfor instituttet som velvilligt risikerer millionerne. Og så en forpligtelse overfor publikum. Og bare fordi det er børnefilm betyder det ikke, at man kan gå på kompromis. Børn er ligeså kvalitetsbevidste som voksne. Igen er jeg meget inspireret af amerikanske instruktører som Zemeckis og Spielberg. Det er virkelig instruktører som laver film for publikum. Fostår mig ret, jeg synes det er fint, at nogle instruktører helst vil lave en sort film, som ingen ser, men sådan har jeg det bare ikke.”
Om Villum Jensen næste år ved denne tid er klar med endnu en Min Søsters Børn-film for publikum endnu uvist:
”Vi har talt om det, men nu lader vi lige denne her få premiere først,” smiler instruktøren.
