Frank Vincent døde onsdag efter komplikationer efter en hjerteoperation. Han var indlagt på et hospital i New Jersey, som altså skulle vise sig at blive Vincents sidste destination.
Vincent blev en nærmest fast i figur i alle berømte gangster-film i nyere tid, og det er da også svært at pege på at han ikke også var det rette valg med sit karakteristiske glatte look, der ledede tankerne hen på italienske rødder. Legendariske Martin Scorsese var manden som fik øje på Vincent og castede ham flere gange i f.eks. Raging Bull, Casino og Goodfellas. Flere vil nok også huske ham i politi-dramaet Cop Land, hvor han blandt andet spiller over for Sylvester Stallone, der giver den som den hørehæmmede politimand. Vincent var også med i Spike Lees Do The Right Thing og Jungle Fever, men blev for alvor verdensberømt gennem succes-serien The Sopranos.
Blandt Vincents øvrige værker kan nævnes Brian De Palmas Wise Guys med bl.a Harvey Keitel, Nothing To Lose med bl.a. Adrien Brody og Gun Shy med bl.a. Liam Neeson og Sandra Bullock.
Æret Være Frank Vincents Minde.