En af tv-serien ”Frasier”’s forcer er, at den ikke er bange for – midt i al sin karikerede og overgearede løjer og stikpiller til snobberi og forstillelse – at skildre noget så almindeligt som venskab og familiekærlighed på en realistisk facon. Og vel at mærke – til forskel fra mange andre sitcoms, og vel også egentlig de fleste amerikanske serier i det hele taget – uden at sentimentalisere. Derimod med overraskende troværdighed.
Særligt faren Marty er i den forbindelse et af seriens stærkeste kort, idet han i John Mahoneys portræt er et ægte menneske på godt og ondt. Og end ikke det sidste lægges der skjul på. Selvom han selvfølgelig altid til sidst har hjertet på rette sted – eller forsøger i hvert fald.
Og det sidste kan egentlig siges om de øvrige figurer. Højst usædvanligt for en sitcom, som derudover er oftest temmelig konventionel. Denne ægtheds kvalitet er ikke mindst kernegrunden til, at ”Frasier” har en langtidsholdbarhed som få andre sitcoms.
En kvalitet som i særdeleshed kommer til udtryk i denne tiende sæson. Allerede fra starten af sæsonen sætter serien højtryk på dramatikken med en tre-episodes historie, hvor Niles (David Hyde Pierce) undergår en hjerteoperation. Gearet skiftes dog hurtigt til ’hyperfun’ i det eminent morsomme afsnit ’Daphne does dinner’, hvor der som sædvanlig forgæves forsøges at holde på formerne. Komedie-farce af højeste kaliber, der i øvrigt blev nomineret til en Emmy.
Stjernernes gæsteoptrædener fortsætter med succes i denne sæson. Felicity Huffman (før hun blev megastjerne i ”Desperate Housewives”) er genial som Julia Wilcox, KCAL’s nye finansanalytiker på radioen. Nedladende, arrogant men endegyldigt sårbar. Hun karakteriserer Frasier som "Irritating, but endearing." Hvilket han jo er, og i øvrigt som Kelsey Grammer spiller ham bedst. Uendeligt stædig og (over)følsom.
Elvis Costello dukker op som folkesanger, hvilket jager Frasier væk fra sin elskede Café Nervosa. Millicent Martin er stadig Daphnes umulige mor. Og Jeanne Tripplehorn optræder som en gymnastiklærer, der taler så hårdt til en elev, at det får Frasier til at hallucinere hende som sin egen tidligere gymnastiktræner, spillet af Bob Hoskins. Endnu et af seriens sjoveste øjeblikke.
Ligesom øjeblikket hvor Frasier igen-igen dummer sig ved uvidende at holde sin søns bar-mitzvah-tale på det opfundne sprog ’klingon’ fra serien Star Trek. Og måske to af seriens mest elskede personer er igen med: den tørre ekskone Lilith (Bebe Neuwirth) og Bebe Glazer (Harriet Sansom Harris), Frasiers diabolske agent, der nu i stedet for arbejder for Dr. Phil. I et afsnit passende kaldt ’The Devil and Dr. Phil’.
Sæsonen slutter lidt sløvt af med et opgør mellem Roz (Peri Gilpin) og Julia med afsnittet ’A new position for Roz’. Men alt i alt en af de mest fremragende af seriens sidste sæsoner.
Desværre er der på den nordiske udgave, som jeg fik til anmeldelse , ingen danske undertekster. Men som en lille trøst er der engelske undertekster, lavet særligt for dårligt hørende, hvis man altså kan leve med de lidt enerverende informationer .
Dvd-boksen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.