Mange kender Frasier Crane (Kelsey Grammer) fra ’Sams Bar’. De sidste mange år har han haft sin egen serie og med stor succes.
Frasier er en kendt Seattle psykiater, med eget radioshow og da hans lillebror Niles (David Hyde) også er psykiater, men uden så et prestigefyldt job, kan det uundgåelige søskendejalousi ikke undgås.
I sin lejlighed bor hans pensionerede far (John Mohoney) og hans fysioterapeut Daphne (Jane Leeves).
Niles er evigt forgabt i Daphne som ikke kender hans følelser. Roz (Peri Gilpin), Frasiers producer, er den kommende mor, uden kæreste eller mand og har de evige problemer med mænd af alle aldre.
For ikke at nævne de gange Frasiers eks kone Lilith (Bebe Neuwirth) dukker op. Dem der har set Sams Bar vil kunne genkende deres mærkværdige forhold og det er egentlig også det der gør det hele lidt sjovere. Lidt ligesom når man læser en bog i en serie og så pludselig bliver mindet om noget man har læst før – giver det mening?
Frasier er en serie fyldt med sjove påfund og handler om en middelaldrende semikendt mand, der stadig er på evig jagt efter kærligheden og må indse at det ikke altid er lige sjovt at bo sammen med sin far.
Som de fleste andre serier følger vi Frasier og de andre, for at se hvordan de løser de underlige ting der sker i deres liv, hvilket i bund og grund godt kan blive lidt for trivielt, men jeg synes nu stadig der er noget over serien som gør at den stadig kan holde sig kørende.
Niles’ forelskelse i Daphne, Frasiers jagt på kærligheden, Roz der aldrig kan få mænd nok og Bulldog (Dan Butler) der er altid er den ’seje’ mand, som altid gør et latterligt forsøg på at score Roz. Ja dagsordnen er nogenlunde gennemskuelig og forudsigelig, men stadig fantastisk sjov.
David Hyde som spiller Niles er suveræn til hans rolle. Jeg vil næsten mene at han bærer en del af æren for at serien er så fængende.
Ærlig talt er hvert enkelt medlem af serien genial til sin rolle. Desværre sluttede serien i 2004 og mig bekendt har der ikke været nogle rygter om at der ville komme mere derfra.
Uanset om du før har set Frasier, eller allerede har fulgt trofast med gennem årene, er DVD-boksen rar at have hjemme på hylden. Ikke kun fordi det til tider måske er sjovt at genopfriske hukommelsen ved at se afsnittene, men også fordi den er uundværlig alle de søndage aftener hvor der ikke vises nogle værdige film i TV.
DVD-Boksen indeholder:
1. Frasier’s Imaginary Friend
2. 2. The Gift House
3. Halloween
4. The Kid
5. The 1000th Show
6. Voyage Of the Damned
7. My Fair Frasier
8. Desoerately Seeking Closure
9. Perspectives On Christmas
10. Where Every Bloke Knows Your Name
11. Ain’t Nobody Business If ‘I Do’
12. The Zoo Story
13. The Maris Counselor
14. The Ski Lodge
15. Room Service
16. Beware of Greeks
17. The Perfect Guy
18. Bad Dog
19. Frasier Gotta Have It
20. First Date
21. Roz and The Schnoz
22. The Life of Party
23. Party, Party
24. Sweet Dreams
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.