Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Fritz Bauer: En fjende af staten

1. september 2016 af Lykke Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Fritz Bauer: En fjende af staten billede

Fritz Bauer: En fjende af staten er et spændende, tysk, autentisk drama om jagten på den højtrangerende SS-officer Adolf Eichmann

Året er 1957. Den offentlige anklager i Frankfurt, Fritz Bauer, opdager at den eftersøgte krigsforbryder Adolf Eichmann skjuler sig i Buenos Aires. Eichmann, en tidligere højtstående SS-officer, blev anset for at være en af hovedmændene bag Holocaust og var ansvarlig for deportationen af jøderne til udryddelseslejrene.

Bauer er selv jøde og har under krigen opholdt sig i eksil i Danmark. Siden krigens slutning har han arbejdet ihærdigt på at bringe de skyldige til doms, ikke for at få hævn, men for at sikre at tyskerne gennemfører den selvransagelse, som forudsætter et demokratisk Tyskland i fremtiden.

Bauer må hurtigt sande, at det langt fra er nemt, at få en tidligere SS-officer udleveret og retsforfulgt. Han bliver modarbejdet af højt placerede personer hos de tyske myndigheder, der ikke har nogen interesse i at stille Eichmann og andre tidligere SS-folk til ansvar for deres forbrydelser. Det står hurtigt klart, at Bauers modstandere ingen midler skyr for at få stoppet Bauers efterforskning af Eichmann.

Bauer bliver beskyldt for at være psykisk ustabil, og hans homoseksualitet, som blev afsløret af det danske politi under krigen, bliver brugt imod ham. Bauer må indse at det officielle Tyskland ikke har noget ønske om at få Eichmann udleveret. Derfor beslutter han at tage sagen i egen hånd og opsøger den israelske efterretningstjeneste Mossad. En gerning der kan få ham dømt for landsforræderi.

Baseret på virkelige hændelser
Fritz Bauer: En fjende af staten er et velspillet, historisk drama der handler om den overvældende modstand som Fritz Bauer oplevede i sin kamp for at få Eichmann udleveret. Det er grundlæggende historien om den lille mand der kæmper mod systemet og vil gøre alt for at opnå sine mål trods de personlige konsekvenser. I hovedrollen som Fritz Bauer ses den tyske skuespiller Burghart Klaussner (Det hvide bånd, Goodbye Lenin), der er glimrende i rollen som den desillusionerede, stædige anklager.

Fritz Bauer: En fjende af staten er et solidt, politisk drama med tydelige thriller-elementer og flotte præstationer fra især Burghart Klaussner.
De dilemmaer der bliver taget op i filmen minder om tidligere tyske film som Tavshedens labyrint, men føles mere helstøbt og spændende end førnævnte. Filmen er meget informativ, og kan anbefales til dem der er interesseret i tysk historie, Tysklands opgør med nazismen i efterkrigstiden og generelt politiske thrillere.

Titel: Fritz Bauer: En fjende af staten
Original Titel: Der Staat vs. Fritz Bauer
Premieredato: 1. september 2016
Instruktør: Lars Kraume
Skuespillere: Burghart Klaussner, Ronald Zerfeld, Sebastian Blomberg, Jörg Schüttauf, Lilith Stangenberg
Spilletid: 105 min.
Selskab: Scanbox Entertainment, 2016
Genre: Drama , Krig , Thriller
Link: http://www.derstaatgegenfritzbauer.de/








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...