Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da svenske Lukas Moodyson sidste år udsendte det engelsksprogede globaliseringsdrama Mammoth, med stjernerne Michelle Williams og Gael Garcia Bernal i hovedrollerne, var det et foreløbigt højdepunkt i international karriereopstigning. Men selv om dramaet er fint, så langt fra et kunstnerisk højdepunkt.
For det (eller de) skal findes hjemme i Sverige. I særdeleshed i trafficking-filmen Lilja 4-ever (2002), der er så gennemført modbydelig, at den tilhører et af de absolut mest hjertegribende øjeblikke i nyere europæisk filmhistorie. Men også den noget mere favnende - men bestemt ikke ukantede - dramakomedie fra et kollektiv i 1970’erne, Tilsammans (2000).
Og så Fucking Åmål, debutfilmen og det massive gennembrud fra 1998. En ungdomsfilm, der tager både sine karakterer og sit publikum seriøst. Og derfor en ungdomsfilm, der får direkte sammenligning får så godt som alle danske bidrag i genren til at ligne film, der ikke har en fløjtende idé om, hvad der foregår indenbords i en teenager.
I Fucking Åmål møder vi den indesluttede outsider Agnes (Rebecca Liljeberg), der er tilflytter til den provinsielle flække Åmål, hvor hun så langt fra har de venner på skolen, som hun ønsker sig. Det bliver ikke just nemmere af, at der på skolen florerer vedholdende rygter om, at hun er lesbisk.
Det får den lidt yngre, men langt mere udfarende Elin (Alexandra Dahlstrøm) til at udse Agnes som et nemt offer for et ondskabsfuldt væddemål. Tør hun kysse Agnes? En joke for Elin (’for der sker jo ikke en skid i fucking Åmål’) og hendes storesøster Jessica (Erica Carlson), men knusende for Agnes. Elin får imidlertid dårlig samvittighed, og bliver starten til et venskab, der ikke mindst handler om modet til at gøre at gå imod andres forventninger - og modet til at være anderledes.
Der er noget ligefrem ærlighed over Lukas Moodysons film. Således også Fucking Åmål. Det skyldes til dels den visuelle stil; de grynede billeder og det håndholdte kamera. Men det skyldes i endnu højere grad, at de enkelte scener aldrig føles som del af et fortænkt plot (som hovedparten af ungdomsfilm normalt er leveringsdygtig i).
Det bliver altså de enkelte scener - med al deres indbyggede drama set fra et teenageværelse - der driven filmen fremad. Her er plads til kejtethed og afvæbnende humor i replikkerne fra de glimrende unge skuespillere. Pinlige øjeblikke. Varme øjeblikke. Rent sjove øjeblikke. Og ulykkelige blikke. Alt sammen med beundringsværdig troværdighed.
Der er intet ekstramateriale på DVD’en.
Warner Bros..
