Endelig lykkes det for Dick Harper (Jim Carrey) at komme et skridt fremad efter 15 års hårdt opadstræbende arbejde, en chef-stilling bliver ledig og den er Dick udsat til at få i den store mediakoncern Globodyne. Det ser godt ud for familien Harper, Jane (Tèa Leoni) kvitter jobbet så hun kan tilbringe mere tid sammen med sønnen, men ak sådan skal det ikke ende. Dick har dårligt nok fået flyttet kontor før han efter et kontroversielt TV-interview om Globodynes økonomiske situation, opdager at McCallister (Alec Baldwin) har taget pengene og forladt skuden. Det hele går ned, både kurserne og koncernen.
Dick og Jane bevarer optismismen en tid og tror at det kun er en overgang der bare skal overstås. Dick prøver at skaffe et job, men ingen fangst. Banken presser nu på med alle de regninger der skal betales, man bader i en sprinkler og indboet er næsten tømt, hva gør man så? Man røver simpelten supermarkeder og alt andet godt fra posen. Første gang ender med en stjåledt slush-ice, anden gang prøver man en som er igang med at hæve penge men nej ikke når det er gode gamle Greg der står og hæver penge og 3 gang er lykkens gang som man siger, kun hvis det er lykke at hjælpe en gammel dame ud med varerne. Efterhånden får de fat i det og forklædningerne bliver nu mere morsomme og fantasifyldte. Røverierne slider måske lidt på moral og samvittighed, men hva fanden når det nu er akut fattigdom....
Filmen ser med foragt på dens erie af store finans krak der ramte USA i starten af 2000 hvor bla Enron og Worldcom gik fallit pga. regnskabs reglerne i kaliforningen var blevet for liberaliserede. Her fik man lov til at skrive forventede fremtidige fortjenester på som fortjenester man havede haft det år i sit regnskab. Resultatet var at Enron gik ned og flere tusinde midstede ikke blodt deres arbejde men hele deres opsparing som stod i firma aktier. De enester der tjente på krakket var cheferne der selv vidste hvad der lå forude og solgte deres aktier imens tid var og forlod firmaet med flere 100 milliarder kroner.
Det er rigtigheden ved dette som Fun with Dick and Jane forsøger at sætte spotlight på. Desværre fejler filmen totalt sit hoved mål, Nemlig at underholde, for efter de første 20 minutter bliver filmen tragisk og langtrukken for til sidst at blive til en regulær thriller. Ikke ligefrem hvad man forventer af en Jim Carey komedie.
Ekstra materiale
Gag reel
En samling af fraklip, der altid ender med en af skuespillerne bryder grinende sammen. Ikke det mest intteresante, og slet ikke sjovt. Desværre er dette en måde at få mere ekstra materilae med på en DVD uden det skal koste filmselskabet ekstra.
Press junket highlights
Udklip fra diverse interviews som skuespillerne Jim Carey og Tera Leoni skulle igennem i reklame delen for filmen. Her han man forsøgt at finde de sjoveste dele og klippe dem sammen til et ca 3 minutter langt interview. Der er enkelte dele der er sjovemen igen ikke det mest interessante man kunne finde på.
Deleted senes
5 scener der ikke nåede med i filmen. Faktisk er enkelte sjovere end de scener der er i filmen. Specielt indbrudet i legetøjs butikken.
Directors commentary.
Instruktøren Dean Parisot og forfatterne Judd Apatow og Nicholas Stoller kommentere filmen. De starter ud med at fortælle dette bliver det bedste kommentatorspor nogensinde. Dette er dog en lettere overdrivelse. De omtaler flere af processerne omkring tilblivelse af filmen, og hvordan skuespillerne arbejdede og hvordan historien blev ændret til at passe Enrons situation. Men kommentatorsporet er dog sjovere end selve filmen. Forfatterne har det tydeligvis meget sjovt og det smitter af, når de sidder og fortæller historier fra det virkelige liv. Desværre løber de lidt af sporet ind i mellem.
Previews 7 trailere for kommende film.
Ekstra materialet er ganske udmærket, men mangler nogle flere referencer til Enron skandalen, og de andre skandaler der danner grundlag for filmens nye temaer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.