Jerome Silberman stod der på hans dåbsattest, men det er under navnet Gene Wilder at vi husker den folkekære skuespiller, som elskede at få folk til at le. Det var humoren og komikken som var Wilders drivkraft og livsnerve. Den er desværre hermed ikke længere en del af nutiden, men heldigvis stadig en del af den arv som Wilder efterlader. Såvel film, tv-serier og på de skrå brædder underholdt Wilder store og små i en lang årrække. Helt i hans ånd forblev Alzheimers-sygdommen en hemmelighed, da Wilder ikke brød sig om at folk skulle forbinde ham med noget trist.
Rollen som Willy Wonka i Charlie og Chokoladefabrikken er nok den som de fleste vil huske ham for, men også roller i komedieklassikere som Blazing Saddles og Young Frankenstein bør fremhæves. Mange vil nok også huske ham for hans makkerskab med Richard Pryor gennem fire film, samt optrædender i Alice I Eventyrland og Bonnie & Clyde.
Wilder skrev og instruerede flere af sine film og nåede også at gøre karriere som forfatter til flere romaner. Han blev Oscar-nomineret i 1968 for hans birolle i The Producers, og ligeledes for at være medforfatter til føromtalte Young Frankenstein.
Dødsfaldet indtraf i hans hjem i Connecticut.
Æret være Gene Wilders minde.