Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Geo's Garage

10. april 2006 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Geo's Garage billede

Prøv at slå op i en ordbog under fysisk komik. Beskrivelsen er på blot tre bogstaver: GEO

Du kender ham som stand up komikkens gakkede dreng. Nogen vil måske spørge om det i det hele taget er stand up han laver... Om ikke andet, så ligner det intet andet på et, til tider, smalt felt. Vanvittige emner med lumpne pointer, tilsat sved, spyt, snot og syge stunts – for ikke at sige et lydfelt som tangerer støj. Elsk ham eller had ham – der er ingen mellemting!

Som ivrig stand up gænger, er jeg stødt på Geo i mange ombæringer. Lige fra det årlige Talegaver Til Børn Show via Den Ægte Vare til Stand Up DK/UK/OK. Tilmed har han jo også hærget de danske tv-skærme med sin craziness. Mon ikke de fleste kan huske ham som Jan Elhøjs afløser i Zulu Bingo, som blot omfattede endnu flere klamme konkurrencer og et syndigt rod i hele studiet?

Legebarnet er nu på banen med sin første dvd-udgivelse med titlen Geo's Garage. Showet er optaget på Stand Up-hjemmebanen Comedy Zoo i København foran et velvilligt publikum, som i den grad bliver involveret i den gale mands univers. Hvis man sidder tæt på scenen, må man også indstille sig på at blive en brik i Geo's show (noget jeg selv flere gange har prøvet på egen krop). Her er ingen pardon – Geo giver den fuld gas og med en selvironisk distance og et væld af syrede emner, ved man aldrig rigtig hvor man har ham, men man ved at det bliver vildt!!

Parkeringsvagter får et drag over nakken, ligesom Pia Kjærsgaard sættes i bås med Hitler og Stalin. Ryanairs billige priser afdækkes og vupti, så sidder man i en gummibåd i Nyhavn. Skæve indfald står i kø, og kan man klare mosten med at se Geo indespærre en publikum eller følge med ud på lokummet hos en tissetrængende, ja så er man her på rette hylde. Der er også en lille stikpille til kollega Mick Øgendahl omkring reglerne til de famøse kongespil, men nu skal det så også siges at Mick i sit seneste show Undskyld returnerer lidt røg til Geo. På dvd'en her er showet delt i to, så man kan få en velfortjent pause. 2 gange 35 minutters vanvid plus en stak ekstra materiale, løber samlet op i godt to timers underholdning.

Ekstra materialet indeholder blandt andet Geos primitive lokalshow fra Aalborg fra 1996. Ret kikset og fantasiløst... Dog efterfølges det af en lille bid, hvor Geo anno 2006 afprøver samme materiale på et nyt publikum – dog med brug af små hemmelige tegn som skal igangsætte klap og grin. Godt fundet på... Du kan også se Uffe Holm klæde Geo af i et lille interview, samt se de såkaldte glemte jokes fra Garage-showet. Afslutningsvist findes et lille klip, hvor Geo kommer helt galt afsted med et sceneshow, som ender med en tur på skadestuen.

Det kan være ganske svært at skyde en karakter efter en sådan udgivelse. Man skulle næsten have været der selv, for at få indtrykket, stemningen og atmosfæren med. Showet er ikke det længste blandt de mange stand up udgivelser på markedet og heller ikke det sjoveste, som man vil kunne se igen og igen. Men det er alternativt, vildt og med en energi af en anden verden – og det i sig selv er en kvalitet.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
Universal Music Danmark.

Titel: Geo's Garage
Original Titel: Geo's Garage
Premieredato: 10. april 2006
Skuespillere: Geo
Spilletid: 120 min.
Selskab: Universal Music, 2006
Genre: Humor
Link: http://www.geodotcomnej.dk



banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...