Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Geostorm 3D

17. april 2018 af Jesper Poulsen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Geostorm 3D billede

Geostorm er desværre blot en storm i et glas vand. Enkelte imponerende effekter, men i en større sammenhæng kniber det med en vedvarende interesse...

Definitionen af en geostorm er simultane katastrofale vejrhændelser over hele kloden. Stormene danner nye storme som en slags kædereaktion inden de smelter sammen. Sådan én er på vej mod os, og den skal naturligvis stoppes – ellers vil vores eksistens blive udryddet. Vi har set det før, disse actionthrillers hvor vejret, vira, astrologi og naturen raser. 2012, The Day After Tomorrow, Outbreak, Volcano, Dante’s Peak, Twister, Armageddon og sådan kunne jeg blive ved. Nu er turen så kommet til Gerard Butler (300, Olympus Has Fallen og bio-aktuel i Den Of Thieves), som skal agere hovedkraften i at få alting bragt i balance igen.

Han spiller rollen som Jake, opfinder af de såkaldte Hollænderdrenge, en slags klimakontrollerende satellitter, som kommer under heftig beskydning af Senatet. Grunden er at han har brugt disse uautoriseret, og det falder ikke i god jord, selvom han lige har reddet menneskeheden. Han fyres fra sit job, og i hans sted ansættes hans lillebror (Jim Sturgess – Upside Down, Across The Universe, 21). Et naturligt stridspunkt brødrene imellem, men det skal snart vise sig at Jake alligevel kan bruges. Da han er den eneste som kender satellitterne som sin egen bukselomme, er han pludselig den uønskede redningsmand i forhold til at finde frem til den fejl som opstår da satellitterne vender et forsvar af kloden til et angreb på samme og en geostorm er under opsejling. Samtidig viser det sig at ikke alle højtstående folk har rent mel i posen. Hemmeligheder er på vej til at komme for en dag.

Selv med store stjerner som de føromtalte samt Andy Garcia, Ed Harris og Abbie Cornish, lykkes det dog ikke for debuterende spillefilminstruktør Dean Devlin at overbevise os om, at Geostorm er værdig medlem i ovenstående filmhits. Han er en respekteret manuskriptforfatter (Independence Day, Godzilla, Stargate, Universal Soldier m.fl.), men her blegner han. Der er skruet op for kameraføringen, som i et hastigt tempo prøver at minde os om, at det altså er vanvittigt nervepirrende og en kamp mod tiden. Dertil kommer et til tider aggressivt soundtrack af klassiske instrumenter, dog uden at nogle af delene får det til at kulminere. Sagen er nemlig den at Geostorm forekommer ufarlig og faktisk også uvedkommende. I en tid, hvor vores verden ellers er i stor forandring klimamæssigt og myndigheder peger på at vi er for dårlige til at passe på Moder Jord, så bliver hele denne foranstaltning simpelthen for søgt med sin højpandede dialog og teknologiske mangel på realisme.

Idéen har sikkert været udmærket, men der er ganske enkelt al for lidt spænding at drive løjerne med. Den centrale nerve er stort set ikke eksisterende, og vi skal helt ud i montagerne fra f.eks. Japan, som rammes af kæmpehagl, førend man bliver bare en smule imponeret. Så langt inde i filmen var det så sandelig også på tide at der kom lidt til den indre action-sucker, men på dette tidspunkt er løbet kørt. Sammenhæng og bindeled er for slapt, og man kan da godt blive underholdt, men figurer og handling er for længst blot reduceret til et pausekomma. Jeg er ked af at sige det, men Geostorm er sådan set bare for kedelig. Et fy-ord for mig i en anmeldelse, men her må jeg bryde mit kodeks og erkende at netop ordet kedelig er det helt passende og dækkende. At skuespillerne tilmed overspiller en hel del og render rundt med udspilede øjne og fråde i mundvigen redder intet. Geostorm har sine øjeblikke, men de er alt for få i den store sammenhæng Geostorm kan derfor heller ikke redde sig op på mere end 2 stjerner.

I bonusmaterialet kan du følge med Dean Devlin tilbage til idéfasen før Geostorm fik ”go” til filmatisering. Du kan også høre skuespillere og filmfolk fortælle om hvordan de ser på den globale miljøsituation. Se også de visuelle effekter bag den kaos og ødelæggelse som stormen forårsager.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Geostorm 3D
Original Titel: Geostorm 3D
Premieredato: 8. marts 2018
Instruktør: Dean Devlin
Skuespillere: Gerard Butler, Jim Sturgess, Andy Garcia, Ed Harris, Abbie Cornish, Mare Whinningham, Alexandra Maria Lara, Daniel Wu, Eugenio Derbez, Amr Waked, Adepero Oduye, Zazie Beetz, Richard Schiff, Robert Sheehan
Spilletid: 108 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, Skydance, 2017
Genre: Action , Sci-Fi , Thriller
















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...