Bogen Ghita handler selvfølgelig om den danske lattermilde og smukke Ghita Nørby, der siden halvtredserne har fyldt danskernes bevidsthed med mindeværdige skuespillerpræstationer på både teater og film. Det er vigtigt at slå fast, at bogen IKKE er skrevet af Ghita Nørby selv, men derimod af forfatterinden Lea Korsgaard, og er derfor ikke Ghita Nørbys selvbiografi, men derimod en biografi om skuespillerinden.
Bogen er dels bygget omkring grundig research, interview-sessioner med Ghita Nørby over længere tid og utalige interviews med hendes venner, familie og bekendte. Ghita har også selv skrevet forordet til bogen, og dermed ligesom givet sin bekræftelse til bogen.
Ghita er byggert op som de fleste andre biografier med en nærmest kronologisk gennemgang af Nørbys karriere fra sine spæde barn- og ungdom med den nærmest psykotisk kontrollerende mor, op gennem den svære start på teatret til sin succes som skuespillerinde, og gennem sine fire ægteskaber og skilsmisser, til den national klenodie, hun er i dag. Ghita er i dag syvoghalvfjers år gammel og er stadig fungerende på film, tv og teater, som hun nu har været i over halvtreds år. Hun er blevet instrueret af dansk teater og films allermest prominente instruktører, samt koryfæet Ingmar Bergman og vores egen Dronning Magrethe. Hendes mindeværdige roller på film inderholder så forskelligartede roller som 50’er og 60’ernes lystspilkomedier Charles Tante (1959) og Baronessen fra Benzintanken (1960), over 70’ernes socialrealistiske Hærværk (1977) og Mig og Charly (1978) til den håbløst forelskede Rigmor i Riget 1+2 (1994/97) og den urokkelige mor i Arven (2003), men mest af alt som Mads Skjern kone Ingeborg i den danske kulturskat Matador.
Bogen Ghita er både velskrevet og tilpas detaljeret om Ghitas liv før og nu. Om hendes op- og ned nedture og om andres syn på hendes. Bogen er bygget op med cliffhangers ved hver enkel kapitels afslutning med det formål, at man skal have svært ved at slippe bogen. Desværre tager det tid før bogen rigtig fænger, da man skal vænne sig til forfatterindens skrivestil og man skal læse den med tålmod og kæmpe sig igennem de første kapitler, før den for alvor begynder at blive interessant. Korsgaards skrivestil bevirker i starten, at man ikke kan undgås at synes, at bogen handler ligeså meget om Korsgaard møde med Nørby og hendes omgangskreds, end om Nørby. Den detaljelystende forfatterinde indleder et hvert møde med en stor sammenkomst af ubetydelige naturobservationer og miljøbeskrivelser, som i længden føles malplaceret og irriterende.
Bogen kommer dog under huden på Nørby via et hav af interviews med venner, eksmænd, ekskærester, familiemedllemmer, instruktører, skuespillere og teaterejere, og Korsgaard mange private møder med Nørby selv. Nørby er en yderst ambitiøs og proffesionel skuespillerinde oplært af den gamle skole, men samtidigt en smilende og glad person, men ikke kan undgå at misunde for hendes livsmod. Måden hun åbent fortæller om hendes op- og nedture i form af både karriere og personlige kriser og sygdom, er yderst beundringsværdigt, ligesom måden hun håndterer det på.
Bogen vægter Nørbys proffesionelle side og hendes personlige side i to meget lige vægtskåle og det er interessant at lære hende at kende både gennem hendes tidligere og nuværende kollegaer, samt familie og venner (som oftest er de samme). Nørby har det med let at forelske sig og når hun går ind i noget, er det 110 %. Det bære både hendes karriere, men også det personlige liv med hendes fire ægteskaber med Mogens Garth-Grüner (der begik selvmod), Dario Campeotto, Jørgen Reenberg og Svenn Skipper, præg af.
Ghita bære præg af grundig research med interviews og anmeldercitater fra tidligere teater og film, og er derfor ikke kun en bog om Nørby, men ligeså meget om hendes omkredskreds og hendes person udadtil. Men Nørby er centrum for bogen og det er spændende at lære at hende at kende, da hun er en misundelsesværdig person. Desværre er siderne fyldt med Korsgaards skrivelystende poesi og noget på grænsen til Se & Hør- sladder, at man godt kan have en tendens til at lægge bogen fra sig. Den kan virke svær at komme igen med og lidt udtrækkende og repeterende hen imod slutningen, men hvis du er fan af Ghita Nørby (det er vi vel alle) og virkelig ønsker at komme under huden på hende, så er bogen anbefalesesværdig. Bare husk at give den lidt tilvænningstid.
<a href="http://www.gyldendal.dk/?ref=on-z" target="_new">Gyldendal</a>.