Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Ghostbusters

30. december 2016 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ghostbusters billede

Plattenslageriet når ikke højere end dette. Filmen i sig selv burde indfanges med stråler og laser og gemmes væk for altid!

Jeg blev faktisk glad første gang jeg hørte at der skulle komme en ny Ghostbusters-film. Jeg var som knægt meget optaget af de to film fra 80’erne om de halvskøre spøgelsesjægere, og chancen for en tur mere i manegen tiltalte mig meget. Tilsvarende var skuffelsen så også, da jeg hørte at der var tale om en genindspilning – for havde vi overhovedet brug for det? Var de første film ikke stadig holdbare og, ikke mindst, ikoniske? I hvert fald for mig.

Da jeg så fik castingen at høre, så tog jeg mig til hovedet. Kvindelige spøgelsesjægere? Ja, misforstå mig ikke, for jeg er ikke kønsracist, men man erstatter ikke bare Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis og Ernie Hudson med fire kvinder fra tåbelige lagkage-komedier, og sætter instruktør Paul Feig til at orkestrere tingene. Altså en mand hvis største bidrag til filmkunsten er titler som Bridesmaids, The Heat, Spy – altså latterlige Melissa McCarthy-film, som bare er overgearede og intetsigende. Jo, sådan skulle det gå, og nu var chancen her så for at se om alle mine fordomme skulle komme ud i lys lue, eller om de ville blive gjort til skamme.

Uhhhh, for en mavepuster. Ja, ikke til mig, men dette bliver ikke rart for filmen. Et blodbad venter, hvilket jeg kunne mærke efter ikke engang en halv time. Her var jeg allerede fyldt op med afsky i forhold til de tre spøgelsesjægere (ja, Ghostbusters er ikke engang fuldtallig og dannet endnu). Her var en sølle joke-tour de force angående at have slim i sprækken, at ville analysere lort i bukserne og jeg ved snart ikke hvad. Det er så tyndt og ucharmerende – og ikke mindst idéforladt. Og her nævner jeg så kun den ene genre, for det er bestemt heller ikke fordi at hverken spændingsdelen eller eventyret/fantasy-delen fungerer overhovedet. Den nye Ghostbusters er en skamplet, og en af verdenshistoriens absolut dårligste film!

Hvor er magien? Totalt forsvundet i min optik. Har Paul Feig virkelig ledt efter laveste fællesnævner over hele linjen, ja så kan jeg bekræfte at han har fundet den. Hvorfor er det at man sætter fire komikere til at relancere denne franchise? Det er så fejlslagent et projekt at det næsten ikke kan beskrives. Det er omtrent en lige så dårlig idé, som hvis man satte en kvinde til at spille Indiana Jones eller en mand til at spille Bridget Jones. Det ville hverken blive sjovt eller succesfuldt. Jeg er ude med riven efter Paul Feig, for hvad har han tænkt sig undervejs? Har han virkelig stået i baggrunden og skreget: Cut, den sidder lige i skabet piger? Egentlig burde jeg gå i flæsket på den som har trykket på knappen med ”Gode Hollywood-idéer til udførelse” på denne her. Jeg kan intet nævne ved de 9 kvarters pinsler jeg har udstået, som bare var lidt til den gode side. End ikke deltagelse fra navne som Charles Dance, Andy Garcia, Chris Hemsworth og Ed Begley Jr. kan redde det mindste. Ja, faktisk er det allermest synd at de ”gamle” skuespillere kigger for. Dan Aykroyd, Bill Murray, Ernie Hudson og Sigourney Weaver spiller alle med, men i andre roller end deres oprindelige karakterer. Det er så ualmindeligt ligegyldige visiter, om end en tribute, som desværre bare minder om hvor meget man øjeblikkeligt savner de oprindelige film. Selv en cameo til Harold Ramis’ søn (som heavy metal fan) er der blevet plads til…

Det bedste ved det hele er nærmest at amerikanerne også rakker filmen ned. Langt om længe har nationen fundet ud af at man ikke bare kan grine sig gennem dårlige manuskripter og sølle håndværk. Det tog dem godt nok noget tid, men ikke noget under at det sker nu, hvor der er blevet bygget helt om på at nationalklenodie. Ghostbusters handler naturligvis stadig om en gruppe spøgelsesjægere som skal redde samfundet for overnaturlige kræfter. Men aldrig har så meget charme blevet erstatter med hysteri. Ghostbusters anno 2016 får herfra en lang midterfinger, ganske som den blev flashet for mig adskillige gange cirka 26 minutter inde i filmen, hvor en dekan viser hvor mange måder man kan vise sine fuckfingre.

Der er masser af bonusmateriale på skiven, som egentlig træder i kraft allerede ved igangsætning. Man skal nemlig vælge mellem biografversionen eller den udvidede udgave. Dertil kommer så følgende: 15 minutters fraklip, hvor alt går galt. 4 slettede scener. Kommentarspor. Bag om kamerater-featurette. Slime Time.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures.

Titel: Ghostbusters
Original Titel: Ghostbusters
Premieredato: 8. december 2016
Instruktør: Paul Feig
Skuespillere: Melissa McCarthy, Kristen Wiig, Kate McKinnon, Leslie Jones, Charles Dance, Chris Hemsworth, Ed Begley Jr., Michael Kenneth Williams, Bill Murray, Andy Garcia
Spilletid: 134 min.
Selskab: Columbia Pictures, Village Roadshow Pictures, 2016
Genre: Fantasi , Humor














banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...