Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Julien har egentlig et godt liv. Han er i starten af fyrrene og kendes på kontoret blot som Næsen. Han sammensætter parfumer og lever tilfreds sit liv som single. Familien er dog godt og grundigt trætte af Juliens livsstil. Han har en mindre hær af søstre og en meget dominerende mor, der på trods af hans mange protester kun har én mission: Julien skal giftes. De sender den ene kvinde efter den anden i hans retning og til sidst ser Julien ikke anden udvej end at stable en større forestilling på benene. Han hyrer derfor den unge kvinde Emma til at spille hans forlovede. Planen er så, at hun skal forlade ham ved alteret og derved gøre ham så ulykkelig at ingen i hans familie nogensinde kan finde på at foreslå giftermål igen. Det lyder kompliceret – og det er det også.
Gift mand søger kone er en udmærket romantisk komedie. Det er især de genkendelige, komiske elementer og nogle gode præstationer fra de medvirkende, der holder filmen kørende. Alain Chabat spiller Julien og han er herligt underspillet samtidig med at han udstråler en maskulin charme, der ligger i det modsatte ende af spektret i forhold til Hugh Grant. Bernadette Lafont spiller den altdominerende moder, der styrer hele familien med hård hånd, og hun er fremragende – faktisk filmens bedste.
Gift mand søger kone er en forudsigelig (på den gode måde vel at mærke) og velspillet film.
Desværre har den også nogle mangler, der desværre forhindrer den i at blive en helstøbt komedie. Den altoverskyggende kritik af filmen skal dog findes i forholdet mellem manden der ikke vil giftes og kvinden der spiller hans forlovede. Det er ganske enkelt ikke en troværdig romance. Normalt når modsætninger mødes i film, så kender man udfaldet og ved nogenlunde, hvad man skal igennem. Her får vi dog ikke fornemmelsen af en spirende romance, og det ødelægger en del af fortællingens forventelige klimaks.
Generelt er det dog en fin romantisk komedie, der har et til tider formidabelt manuskript, der virkelig får personerne til at træde i karakter. Man føler med den stakkels Julien og hele familiekonstellationen får både en til at grine og gyse – især her mod jul, hvor der jo for de fleste venter samvær med slægtninge.
Ekstramaterialet er skrabet til det yderste, og man får ikke andet en trailer og et bag-om-kameraet indslag, som filmen ville have være bedre tjent uden.
Another WorldEntertainment.
