Skriv en kommentar
”Gigante” udspiller sig i Uruguay og er historien om det overvægtige muskelbundt Jara (Horacio Camandulle), der overvåger sikkerhedskameraerne på nattevagten i et supermarked. Efter arbejde falder han i søvn foran fjernsynet og ellers spenderes tiden på at høre heavy metal. En dag får Jara øje på rengøringsassistenten Julia (Leonor Svarcas) på sit overvågningskamera og han forelsker sig øjeblikkeligt. Derefter handler vagterne udelukkende om at følge Julias gøren og laden og de voyeuristiske tendenser eskalerer da Jara begynder at følge efter hende udenfor arbejdstiden. Desværre for Jara savner han modet til at konfrontere Julia med sin interesse og det bliver i stedet til små anonyme gaver, samt talrige aftener i hælene på Julia. Jara nærmer sig dog målet og da han finder ud af at hun mere er til splatter og heavy, end pop og romance går det op for ham at de har mere til fælles end han troede. Da jobsituationen i supermarkedet forværres beslutter han sig for at skride til handling.
”Gigante” er ikke en film der er overlæsset med dialog, hvilket i høj grad skyldes at vi ser Jara over skulderen, mens han beskuer Julia. Derigennem udstilles Jaras monotone og rutineprægede liv, der udover nattevagterne, ikke består af meget andet end heavy metal og TV. Voyeurdelen af filmen fylder meget. Vi følger Jara, mens han følger Julia gennem byen eller via sin TV-skærm. Når Julia er på date, sidder Jara et par borde fra hende og drejer konsekvent hovedet for at følge med. Når Jara kommer for tæt på, stopper han dog rædselsslagen op og selv ved oplagte chancer fraviger han muligheden for den direkte kontakt. Denne frygt for menneskelig interaktion træder ligeledes i kraft på computerskærmen – Jara skifter resolut billede når Julia kigger direkte ind i kameraet. Det hele er fremstillet i et langsomt underspillet tempo som klæder filmen, og det monotone ved Jaras tilværelse understreges af at handlingen udspilles på et begrænset antal locations. På minussiden er der en vis mangel på plotmæssig originalitet. Historien om en genert mand der forelsker sig i en yndig pige er genkendelig – skønheden og udyret er set før i utallige afskygninger. I ”Gigante” leveres den historie dog i en urugayisk ramme, ikke noget vi ellers ser meget af på disse kanter, så lad os endelig få noget mere af det.
Samværet med overvågningskameraerne, leder unægteligt tankerne hen på ”Red Road” (2006) instrueret af Andrea Arnold, hvor Kate Dickie ligeledes fører en anonym tilværelse, mens hun på sikker afstand overvåger sin omverden. Voyeurtemaet er bestemt heller ikke nyt materiale og klassikere som Hitchcocks ”Skjulte øjne” (1954) og Michael Powels ”Peeping Tom” (1960), har om nogen lagt grundstenene for genren og listen på efterfølgere er lang. Derfor kræver det også en ny indfaldsvinkel, hvis det er tanken at fornye genren og dette er ikke tilfældet med ”Gigante”. Det hindrer dog ikke instruktøren Adrián Biniez i et levere et fint portræt af en ensom mand, der ser et nyt lys i sit ellers monotone liv, da Julia første gang tr;der ind på hans computerskærm.
“Gigante” er hovedsagligt centreret omkring Jaras gøren og laden og dialogen er reduceret til et minimum så meget er lagt i hænderne på instruktion og skuespil. Horacio Camandule falder naturligt ind i rollen som Jara, og det hele er kyndigt sat i scene af Biniez. Filmen havde succes på Berninalen, der belønnede ”Gigante” med juryens Grand Prix og debutantprisen.
”Gigante” er en stille og seværdig film der til sin ros kører i sit eget tempo og samtidig er filmen dejlig fri for de store sentimentale armbevægelser.
