Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det var imponerende i biografen at følge Dr. Ryan Stones (Sandra Bullock) kamp for at overleve ene kvinde i rummet i monumentale 3D-billeder – og det er sådan set ikke mindre imponerende hjemme foran den mere eller mindre store fladskærm, for historien er fundamentalt velfortalt.
Man skal ikke se ”Gravity” for at se science fiction, for det står hurtig klart at det meget lidt handler om ny teknologi. Når Dr. Ryan Stone kæmper med at komme tilbage til jorden ved at pendle mellem amerikanske, russiske og kinesiske rumstationer kæmper hun for at vende tilbage til livet efter den tragedie hun var hovedperson i dernede på Jorden. Hun er bogstavelig talt efterladt i et tomrum, et sted uden tyngde – derfor foregår filmen i rummet og derfor hedder den ”Gravity” (tyngdekraft).
Ikke et øjeblik er instruktøren Alfonso Cuarón i tvivl om den forudsætning og det i virkeligheden meget bombastiske billedsprog/symbolik og ja, det budskab – kæmp for et liv med tyngde uanset hvad! Og det gør hovedpersonen så på en måde, hvor det er hendes famlen, følelser og drift der driver bevægelserne og beslutningerne i tomrummet - der driver værket. Modsætningen til vægtløsheden og al det elektroniske isenkram der svæver rundt derude er overvældende. Og bliver ikke mindre af betoningen af genfødsels- og ur-tematikken, hvor hovedpersonens opstigen fra vandet, gispen og usikre men tunge skridt i mudderet op mod land i monumental frøperspektiv får lov at afslutte en på ingen måde subtil fortælling.
Og det er måske også dér man kan have sine forbehold. Det subtile, det nuancerede har ingen gang hverken i rummet eller på Jorden hos Cuarón. Til gengæld er vi med hele vejen, fordi Sandra Bullock har imponerende starquality med og uden rumdragt – og fordi vægtløsheden forløses i et billedsprog, ja i en teknik vi foreløbig ikke har set magen til. Det kan dog alligevel undre, at instruktøren ikke formår at skrue ned for Steven Prices af og til noget buldrende score – det lydløse og kampen i vægtløsheden er mest intens, når der skrues ned for musikken. Til gengæld kender Cuarón sin dramaturgi – der skrues konstant op for spændingen, og der er ikke mange åndehuller i den 90 min. lange film (da jeg så filmen i biografen måtte min sidemand have sin inhalator frem - jeg lyver ikke!).
Ekstramaterialet på Blu-rayen er imponerende. Først og fremmest får vi en grundig indføring i den banebrydende teknik der formår at give et så livagtigt/realistisk billede af ”livet” i rummet. Derudover må man ikke snyde sig selv for instruktørens kortfilm ”Aningaaq”. Jeg mindes ikke før at have set en kortfilm der direkte udspringer af ”sin egen” spillefilm. Sagen er den, at Dr. Ryan Jones i spillefilmen på et tidspunkt får radioforbindelse til en eskimo på Grønland – vi hører eskimoens tale og sang, vi hører hundebjæf og vi hører et barn der græder. I kortfilmen er det omvendt; her følger vi eskimoen der fanger Ryan på sin radio. Det er vel en lidt søgt konstruktion – med radio på hundeslæden og en kvinde der bærer et barn hen til fangeren for at han kan trøste det – men den korte afstand, på trods af den enorme afstand, der kan opstå mellem mennesker når det gælder, virker. Det er ikke et liv i vægtløshed men med tyngde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
