Skriv en kommentar
Illumination Entertainment er kendt for sit lidt fjollede og gakkede slap-stick univers med bl.a. de små Minions, som i tidernes morgen medvirkede i spillefilmen ”Grusomme Mig”. De fik senere deres egne spillefilm til stor succes og siden da, er det blevet en tradition, at der er en sjov lille forfilm før alle Illumination filmene. Nu har studiet kastet sig over den berygtede Dr.Seuss bog ”How The Grinch Stole Christmas” om den grønne Grinchen, som hader julen og ønsker at stjæle den. Humoren er den samme som vi kender den fra Illumination, men desværre er der ikke meget andet nyt.
Den gnavne Grinchen
På bjerget over byen Hvemstrup bliver den ensomme Grinchen irriteret over larmen – og ikke mindst juletiden. I år har borgmesteren proklameret den største julefest nogensinde, så Grinchen beslutter sig for at sætte en stopper for al hysteriet. Dette skal gøres ved at stjæle julen. I Hvemstrup har den lille Cindy Lou Hvem dog også sine egne planer. Hun har nemlig sat sig for at fange julemanden, så har kan få sit ønske opfyldt til hjælp for sin hårdtarbejdende mor. Begge deres planer kolliderer, og det bliver med sikkerhed en interessant jul for begge parter.
En blandet julefornøjelse
De fleste vil nok kende Grinchen karakteren fra 2000 filmen, hvor det var komikeren, Jim Carrey, som stjal julen fra alle børnene. Dengang skræmte Grinchen sikkert nogle med sit vilde udseende. I denne animeret udgave, er Grinchen dog ikke særlig gnaven. Hverken af udseendet eller adfærd. Naturligvis gør han nogle forfærdelige ting, men det er på ingen måde så slemt, som det kunne have været. Igennem det meste af filmen ligner Grinchen en stor og blød tøjbamse, hvilket højt sandsynligt er et bevidst valg, for ikke at skræmme de små børn. Men som hans sure og gnavne karakter passer det bestemt ikke. Særligt i én enkelt scene viser han sin sympatiske side, som i denne del af historien overhovedet ikke giver nogen mening. Derfor må han siges at være en meget børnevenlig udgave i denne inkarnation. Dog er Niels Olsen rigtig sjov i den danske udgave af Grinchen, men til dem, som mest er til den originale version, gør Beneditch Cumberbatch det også glimrende. Og hans amerikansk accent har gjort fremskridt fra hans Doctor Strange karakter.
Et sød og varmt budskab
Selvom filmen i sig selv kan være lidt af en cliché, som kan man ikke komme udenom dens varme og fine budskab om, hvad julen i virkeligheden handler om. Cindy Lou er kærlig og sød, og det er hjertevarmende at hun ønske det bedste for sin mor. På musikfronten får vi leveret et par nye sange fra den amerikanske rapper Tyler, The Creator, som filmen får et nyt og moderne udtryk. Der er derfor ikke lagt op til en Disney musical, men mere en aggressiv musikform, som faktisk passer meget godt med Grinchen "sure" humør. Humoren er den samme, som vi kender den fra andre Illumination film. Den er meget fjollet og slap-stick. Der er sjove momenter for børn, men også vokse vil føle sig godt underholdt og grine højlydt. Til gengæld er Grinchen måske ikke særlig interessant, og mener mere om en blanding af Ebernezer Scrooge og Gru fra ”Grusomme Mig”.
”Grinchen” er kærlig og varm, og indeholder det julebudskab, som vi alle trænger til at høre i juletiden. Desværre er der mange plothuller med Grinchen karakteren, og han virker hverken rigtig sur eller oprigtig ked af det. Filmen tilføjer intet særlig nyt til dens originale materiale, og det forbliver derfor en meget standard film fra Illumination.
