Skriv en kommentar
Introduceret af hans Otto Bisgaard, tegnes Busters liv kort, født i 1920, og startede sin bane som skuespiller allerede i 12års alderen, og har aldrig forladt ”scenen” siden.
Derefter følger et virvar og en mangfoldighed af forskellige sekvenser alle med Buster Larsen i hovedrollen. DVd´en er inddelt i afsnit, det første er teater. Det er ”Fængselsscene” (1968), hvor han spiller beruset betjent, der vakler rundt på scenen og prøver at styre tropperne. Herefter går det i en lind strøm gennem utallige optrædener, ”Admiralens Vise” i en alternativ outtake.
”Svajedans” fra 1966, to fulde mødes og det opstår der en lille dans ud af. Ganske underfundigt tænkt. Den lille perle ”Under Den Hvide Bro” med Lily Broberg i båden, er desværre hurtigt klippet ud igen, til fordel for ”Dyrtidsvisen” (1968).
Ned i gemmerne for satire; udspiller der sig via et kendt debat panel, bestående af Cleo, Speis, John Price og Erhart Jacobsen, alle spillet af Buster himself. Erhart fanget han ikke helt stemmemæssigt, men resten fungere.
Et lille morsomt hold-up scene, et bankkup med en lang Ulf Pilgaard bag masken og en humoristisk bankekspedient Buster.
Mandrilaftalen kunne også have hentet inspiration fra Badutzenspringer (1970), sådan lidt tysk og vanvittig, med en trampolin som rekvisit.
Buster medvirkede også i Cirkus Buster, og der er en længere sekvens omkring fundemental lagkagekomik.
Senere medvirkede han i Hov-Hov programmerne og Uha-Uha, fra Danmarks Radios satireafdeling.
Derefter følger stepimprovisationer, med Fuzzy på ”orglet” og en imponeret Gregersen i det store sofahjørne.
Så er der en periode der er tilegnet en af datidens store revyforfattere Ludvig Brandstrup, hvor blandt andet ”Maggi Duddi” (1968) blev til, en sangvise med en smuk ung Marlene Schwartz på Busters kor.
Tv-teater. Et interview fra 1982 med udgangspunkt i Leif Panduros berømte stykke ”Farvel Thomas” (1968), med en rørt og bevæget Buster. En oplevelse og erfaring som har styrket hans færdigheder på scenen. Siden kom ”Jeppe På Bjerget” (1981), en af hans alle største glansroller, og lige den karakter der altid har ligget bedst til ham.
”Den Jødiske Gefilte Fisch” (1973) er et herligt stykke sangklenodie, som også slutter brat.
Selvfølgelig er der også ”Lortelandsmonologerne” fra perioden 1968-70, de sidste i farver. Mange blev dengang forargede, over denne voldsomme gestikulation med det danske land. Men det var jo i virkeligheden et smørhul, og hvis det ikke lige altid gik efter planen, for en del, måtte det være samfundet ansvar alene.
Så var der alle lørdags programmerne, hvor Larsen også gjorde sin entré, bland andet med det gamle svendestykke ”Harry Motor”, senere med ”Lidt Lykke Og Lidt Held (med blandt andet en overstadig Finn Nielsen).
Klassikeren ”Don Olsen Kommer Til Byen” med blandt andet Dirch Passer og i dette klip en hest. Den er stadig seværdig.
Sangkisten var stor, og med numre som Ship Ohøj (1959) og engelske/amerikanske slagere som ”Is It The Way They Say About Dixie” og ”My Nammy” begge fra 1961, med et imponerende sang fra Buster på et perfekt engelsk, noget uvant i disse tider.
Der er også et lille kig ind i ”Matador” med episoderne omkring hunden Kvik. Og senere et interview, igen med Gregersen, og special guest star, hunden Kvik. Det var 10 år senere, siden ”Matador”, og den havde glemt alt om tyskere og danskere, og åd løs af de godbidder Buster gav den i studiet.
Der er også et kort glimt fra filmen ”De Blå Drenge” (1933), med en streng Liva Weel som gymnastik lærerinde, og en meget ung Buster der skal over hesten.
Som ekstra bonus materiale er en sjælden radio optagelse, fra 1952, ”Mænd Under Jorden” med en satirisk vinkel på mærkværdige jobs.
Det er et fantastisk repertoire Buster Larsen evner, gennem en enestående og meget travl karriere. Dvd´en prøver at sammenfatte det meste, og det bliver alt for meget short cuts, og til tider er der lange sekvenser, der kunne have været kortere. Selve kronologien er der slet ikke hold i, man svæver i tid og rum, i stedet for at følge entertaineren fra start til det sidste, er det hele blevet inddelt i emner, som heller ikke følges retvist. Ærgerligt at man ikke valgte at udgive den på 2 dvd´er, og ikke klippet så meget igennem. At Hans Otto skal pryde bagsiden af coveret, virker noget malplaceret, og hans introduktion kunne også være klippet noget ned, når der efterfølgende er så mange brudstykker af Buster Larsen. Der er ikke rigtig nogen harmoni i denne udgivelse, og den formår ikke at give det portræt som Buster Larsen gennem sit hårde og arbejdsomme liv har fortjent.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
Sony Music Denmark.
